Store dele af samfundet er lukket ned. Virksomheder kæmper mod konkurs, og tusindvis af lønmodtagere er blevet fyret. Hos nationalbanken er man bekymret for fremtiden.
Corona-epidemien rammer mange hårdt på pengepungen, og Nationalbanken råber nu vagt i gevær. De frygter nemlig, at økonomien skrumper med op til ti procent.
På et pressemøde den 1. april fremlagde Nationalbankens direktør, Lars Rohde, tre scenarier, for hvordan corona-virussen kommer til at påvirke økonomien: et mildt, et centralt og et hårdt scenarie. Ved det milde scenarie forventes økonomien at falde med tre procent. Ved det centrale forventer man, at økonomien vil falde med fem procent, og i det hårde scenarie forventes den danske økonomi at falde med ti procent.
Nationalbanken ved endnu ikke, hvilket scenarie vi kommer til at opleve.
”Vores mest centrale skøn er stort set midt imellem, nemlig at BNP - altså det samlede aktivitetsniveau i samfundet - vil falde omkring fem procent,” siger Lars Rohde.
Kilde: dsr.dk
Hjælpepakker
Regeringen har vedtaget en række hjælpepakker, som skal hjælpe virksomheder og private. I alt er der 13 hjælpepakker, blandt andet udskydelse af virksomhedernes skat og moms og lønkompensation for private. Alle pakkerne tilsammen, har en værdi på næsten 287 milliarder kroner.
Nationalbankens direktør, Lars Rohde, fortæller i et interview til DR:
Det er gratis at oprette en konto