Os, dem og vi

”At være eller ikke at være, det er spørgsmålet,” sagde William Shakespeare.

Hvem er jeg?

Er jeg hende den lidt generte pige ude på gaden, eller er jeg hende den fornuftige og sprudlende pige? Jeg har aldrig som sådan vidst, hvem jeg egentligt er, men betyder det også noget at vide, hvem man er lige nu og her?

Er det overhovedet muligt at kunne komme med et ordentligt svar til et sådant spørgsmål, som nærmest kræver et konkret svar?

Unge som jeg har jo ingen anelse om, hvor livet vil føre én hen. Se på mig, der kun er 14 år og knap nok ved, hvad jeg gerne vil om små seks år. Jeg ved, nogenlunde, hvor jeg føler mig allermest hjemme, hvem jeg vil være sammen med, og hvilke interesser jeg har.

For mig er ens identitet en udefinerbar og abstrakt ting, som bliver skabt, udviklet og omformet gennem hele ens liv. Også i lige netop dette øjeblik.

Men, hvad vil det så sige at være dansker? Eller tysker for den sags skyld?

Dansker, du bor i et land.

Tysker, du bor i et andet land.

Borgerne har nok forskellige kulturer, men alligevel kan kulturerne og menneskerne minde så meget om hinanden. Især os, som lever lige på grænsen til et andet statsborgerskab og sprog.