Sammenligning af 'Grantræet' og 'Livets hastighed'

Sammendrag af ”Grantræet” (1844) af H.C. Andersen og ”Livets hastighed” (1978) af Micheal Strunge.

Digtene i 80’erne tager tit udgangspunkt i byen, og digteren ham selv er med i det miljø. ”Livets hastighed fanger det med uret, klokken fordi der er ting man skal nå, samfundets krav og forventninger. Hvor i ”Grantræet” derimod mere er ungdommen, hvor det får at vide det skal nyde sin ungdom: som er i dig!". Derved kan man forstå ”Livets hastighed” som byen og ”Grantræet” som ungdommen. Hvor grantræet er naturen, det frie. Hvor byen er lidt ældre og har mere visdom, kontrol og uro. Hvilket forklarer både digtet og eventyret godt.

Sproget i ”Livets hastighed indeholder gentagelser for eksempel ”livets hastighed”, bliver gentaget en del gange i digtet. Micheal Strunge bruger også selvopfundne ord såsom ”anarkistisk kamæleon”. Der er mange negative værdiladede som, ”mit sind gror ud af mit hoved”, som kan være en betegnelse for stress eller overbelastning. Digtet indeholder mange Metonymier, såsom ”kaster masken”, ”behøver ingen camouflage”, som kan betyde han viser sit sande jeg og ikke skjuler noget. Sproget gør også brug af symboler som uret der symboliserer tiden og samfundets krav. I ”Grantræet” er selve grantræet også et symbol for julen og Kristi tro. Man kan se grantræet som et menneske, ved at følge dens tanker og følelser, som giver det personlighed, det menneskeliggør træet. Man kan se det er et eventyr ved tallet tre indgår: ”Men to vintre gik, og ved den tredje var træet så stort, at haren måtte gå uden om det”.