Medialisering betyder at medierne henviser til at foregår på mediernes præmisser. Medierne for derfor en større indflydelse på samfundet og samfundet bliver dermed mere afhængigt af medierne. I en sundhedskrise som denne er medierne med til at hurtigt distribuere ny viden og opdateringer omkring situationen. Medierne er derfor en meget vigtigt del af vores samfund, og af denne grund bliver det også uofficielt set som den fjernede statsmagt.
Mediernes dækning af Covid-19
Medierne plejer især at være mest aktive under valg eller ved sensationelle nyheder, som virker meget opsigtvækkende hos befolkningen. Inden Covid-19 kom til DK lå antallet af artikler om virussen på omkring 5000 om ugen. I uge 9, fik Danmark sin patient zero, og derefter eksploderede omtale af coronavirusen i danske medier. Dette vises i nedenstående graf.
Fra der blev udskrevet valg den 7. maj, til selve valgets afholdelse en måned senere, var der 40.000 omtalelser med relation til valget. Sammenlignes samme tidsperiode på en måned, var der i marts over 4 gange så mange artikler som var relateret til covid-19. Disse tal er hentet fra infomedia, og er blevet præsenteret i journalisten.dks artikel.
Danskernes opfattelse af mediedækiningen
Den massive mediedækning af Covid-19 har haft stor indvirkning på danskernes adfærd. Medierne lever af angst, og selvom at medierne er påpaslige med ikke at skræmme danskerne for meget, så er denne sunhedskrise skræmmende på mange punkter, den er især skræmmelig for sundheden og den danske økonomi. I en undersøgelse SDU har fundet frem til at cirka halvdelen af danskerne er tilfredse med nyhedsdækningen af Covid-19, der er derimod omkring en femtedel som er utilfredse. Der er desuden 39% som syntes at punktere myter, konspirationsteorier og falske nyheder, ikke er blevet dækket nok. Disse tre punkter er især et problem hvis man ser på en teori som kanyleteorien. Hvis denne form for misinformation kan nå ind til danskerne direkte gennem medierne, kan det føre til endnu større skader for økonomien og for den enkeltes sundhed. Der er dog en teori som er mere sikker mod at misinformation spredes, og det er to-trinshypotesen. Her er der en opinionsleder som fungere lidt som en mellemmand for information. Denne opinionsleder har en høj troværdighed, og ved mere om emnet end den enkelte. Det kan dog hændes at opinionslederen også kan havde modtaget misinformation, som dermed viderformidles gennem indivdet. Dette er ikke sket i højt niveau i DK, men USA’s præsident har været ude med udtalelser som har været misvisende, og dermed fungerede han som en opinionsleder som formidlede falske informationer.
Det er gratis at oprette en konto