Lejlighedstale

En lejlighedstale som Jens Stoltenberg holdt i domkirken efter den tragiske terrorangreb Norge havde været udsat for den 2. juli 2011. Denne lejlighedstale er til folket om deres tab og sorg, og at der er håb. Det er en lejlighedstale som vækker en masse triste følelser og tanker og som altid vil være husket. Hvor f.eks. Kronprinsesse Marys tale til sin mand Kronprins Frederik på hans fødselsdag er meget mere latterrigt og om gode minder. Dette viser os at en lejlighedstale kan bruges til forskellige situationer. Kommunikationssituationen Jens Stoltenberg holdt sin tale til minde om ofrene fra tragedien på Utøya. Stoltenberg havde en meget afdæmpet stemme, og talte langsomt, så man kunne sørge samtidig. Det gør at man kan se at denne situation også har påvirket ham og bliver på lige fod med alle andre, som får modtageren til at kunne sørge selv og han ikke tager rampelyset. Stoltenberg står i en domkirke, dette passer godt med situationen, da en domkirke kan repræsentere død og begravelse. Han holder sin tale til alle ofrene og deres familier, han får på en måde lov til at holde en prædike for deres begravelse. Selvom han står i en domkirke, med kun en lille del af befolkningen, formår han alligevel at komme ud til Norge og Skandinavien, da han kigger i kameraet og giver håb og plads til sorg for alle. Sproglige virkemidler Allerede som Norges statsminister bliver der brugt etos, da han både viser troværdighed, lederskab, engagement og kendskab, dette gør at befolkningen kan læne sig op af ham som en klippe, da det føles trygt. Med hans rolige kropssprog, og citater om sammenhold og håb, bliver han slags far for dem der ikke har haft mulighed for at finde tryghed. Stoltenberg fremfører sin tale med hans personlige karaktere og ikke som politikere, der gør han ikke har hans egen politik i argumenterne og holdningerne, der kommer til udtryk. Han sætter mere fokus på den tragiske massakre på Utøya, sammenhold, den kommende tid og at dette kun vil styrke at få en bedre politik for de unge. Nogle eksempler på de sproglige udtryk ”Vi forsøger stadig at begribe omfanget” (linje 15) ”Mindes de døde” ( linje 10) Sproget er klart, og sætningerne er velformulerede med information og argumenter, som belyser emnet. Stoltenberg bruger et ordforåd alle kan forstå og når derfor ud til hele befolkningen, og igennem hans sprogbrug for den sørgelig stemning. Sproget er meget højtideligt, og sætningskonstruktionen er meget kort i hele talen med ned til få ord per sætning. Eksempel ”Jeg kendte flere.” (linje 17) Han har et klart billede af hvem modtagerne er, og kan på baggrund af det redegøre hans tale om begivenheden og hvad de skal gøre i fremtiden. Han formår at bruge kun 7 minutter, hvor han både når at få rørt folket og få lande op igen og se håb. Han har en god sammenhæng, hvor fokusset mest ligger på at få landet til at se håb igen. Han kommer med nogle gode bud på løsninger som f.eks. med disse argumenter ”Men vi har brug for støtte og trøst, når livet er mørkest.” (linje 57) ” Vores svar er mere demokrati, mere åbenhed og mere humanitet. Men aldrig naivitet.” (linje 44-45). Han appellerer meget til tilliden, og lader sine tilhører overbevise at han er troværdig og seriøs med sin tale. Af argumenter bruger han ” Det er nu snart to døgn siden, at Norge blev ramt af den største ugerning siden krigen. På Utøya og i Oslo.” (linje 4-5). ” Hver og en af de, som er gået bort, er en tragedie. Tilsammen udgør tabet en national tragedie.