Sharia og dansk demokrati: en forenelighedsanalyse

Er Sharia og sharia-lovgivning foreneligt med dansk demokrati?

Problemstillinger / underspørgsmål

Hvad er Sharia? Hvordan og hvornår er det bygget op? Hvilke dele består det af? Hvor praktiseres der Sharia-lov?

Hvem/hvilke grupper i samfundet vil gerne have sharialovgivning og hvorfor?

Kan sharialovgiving fungere i Danmark – hvorfor/hvorfor ikke?

Afleveringsfrist: 06/03/2020 kl. 23:59

Opgaven afleveres på besked til Jenny

Indholdsfortegnelse

Indhold

Indholdsfortegnelse2

Sharia3

Sharialovgivningen4

Sharialovgivningen i Danmark4

Litteraturliste6

Sharia

Sharia er selve guds vejledning, det er det som vi kan læse i koranen, som består af åbenbaringer. Det betyder også at Sharia ikke er en lovgivning, men som der bliver nævnt i artiklen. ” Koranen snarere fundamentet for nogle universelle retningslinjer af etisk, spirituel og politisk karakter, som kan præge samfundene i en moderne verden.” Det vil sige at Sharia ikke er en lov man SKAL følge, men den er stadig med til at give nogle retningslinjer for hvad der er godt og ondt. Ligesom den danske lov også er baseret på hvad vi mener er rigtig og forkert og da vi er et kristent land, betyder det at mange af vores retningslinjer kommer efter bibelen. Sharia bliver praktiseret i staterne; Sudan, Iran, Nigeria og Saudi-Arabien. Sharia udviklede sig i islam i 700-900-tallet. Sharia består af; tro, moraler, dyrkelse, transaktioner og straffelov. Sharia kommer dog ikke kun af koranen, men også af sunna, hadith, qiyas, ijama og ijtihad. Sunna og hadith hører sammen, en hadith kan ikke bruges uden en sunna. En hadith er hvad en profet i det hel taget gør/siger eller undlader at gøre/sige. Sunna er så til gengæld den handling eller ikke handling som fortællingen udtrykker. Det ligesom når vi vil finde budskabet eller formål med en kilde, som skal lære os noget nyttigt. Qiyas bruges til at tage stillinger til situationer som ikke forekommer i koranen eller i en hadith, men som man kan sammenligne med. Ijama er svær at forklare, fordi det er en fælles enighed omkring islamisk lærde om forskellige emner og det ved jeg ikke helt hvordan jeg skal forklare. Til sidst har vi ijtihad, det er en eller flere lærdes, som har overvejet en given sag, hvor de har brugt nogle af de 4 første kilder til at komme frem til en løsning. Det skal dog forstås at sharia ikke er en nedskrevet lov, men en samling hvor loven skal fortolkes. Dette er med til at gøre at der kan opstå problemer, fordi mennesker fortolker forskelligt. Det er dog vigtigt at skelne mellem fiqh og sharia, da fiqh er menneskeskabt og betyder derfor ikke lige så meget som sharia, fordi sharia er gudskabt.