Dansk Vestindien: Trekantshandel og analyse af 'Haabet'

DHO

De Dansk Vestindiske Øer

Indholdsfortegnelse

Indledning3

Redegørelse3

Danmarks rolle i trekantshandlen3

Disciplinering og afstraffelse af de slavegjorte4

”Haabet”4

Resume af ”Haabet”4

Analyse5

Sproget i romanen5

Fysiske og psykiske miljø5

Personkarakteristik af Mikkel Eide:6

Afrundende bemærkning6

Konklusion7

Kildehenvisning8

Litteraturliste8

Hjemmesider8

Indledning

I denne DHO valgte jeg at skrive om Dansk Vestindien, jeg valgte at redegøre for trekantshandlen mellem Guldkysten, Danmark og De Dansk Vestindiske Øer og derefter sætte fokus på afstraffelse og disciplinering, der fandt sted i Dansk Vestindien. Jeg vil i denne analyse af ”Haabet” komme ind på sproget i teksten og komme ind på, hvordan man kan se, at ”Haabet” er skrevet i moderne tid. Jeg vil komme ind på det psykiske miljø af en slavepige og fysiske miljø af øen Sankt Thomas, samt lave en personkarakteristik af professoren Mikkel Eide. Til sidst vil jeg sammenligne den afstraffelse og disciplinering der historisk fandt sted på øerne med den måde disciplineringen og afstraffelsen fandt sted på i romanen ”Haabet”.

Redegørelse

Danmarks rolle i trekantshandlen

Danmark-Norge begyndte at sejle i Caribien i midten af 1600-tallet, og det gjorde at Danmark fik fat i de tre øer - Sankt Tomas, Sankt Jan og Sankt Croix. Øerne fik Danmark i hhv. 1672, 1718 og 1733. Der var bomuld, tobak og især sukker de vigtigste handelsvarer. Dengang havde Sankt Croix den største økonomiske betydning for Danmark-Norge. Trekantshandlen var under den merkantile tankegang, som var den dominerende økonomiske politik. Merkantilisme var ideen om at få en gunstig handelsbalance, altså at man fik en større indtægt fra eksport end udgifter ved import. For at sikre mest muligt overskud, var det merkantilismens politik at styre erhvervslivet. Trekantshandlen gik til således, at våben og alkohol blev sejlet fra Danmark til Guldkysten, hvor det blev brugt til at købe flere slavegjorte, som dernæst blev sejlet til Dansk Vestindien. De slavegjorte blev solgt i Dansk Vestindien, hvorefter skibene blev lastet med f.eks. sukker, der så blev sejlet tilbage til Danmark. Man kunne derfor sige, at handelsruten dannede en ”trekant” mellem destinationerne: Danmark, den danske Guldkyst, Dansk Vestindien og tilbage til Danmark.