Menneskets vigtigste kommunikationsmiddel er sproget, men man kan forundres over, at sproget spiller så stor en rolle i ens selvopfattelse eller identitet. Det er et faktum, at mennesker behandler deres identitet gennem sproget, og det giver dem et tilhørsforhold, en følelse af, at her har de ret til at være, at de er en del af noget større end bare dem selv. Denne tankegang bærer tydeligt spor af en stærk trang til fælles tænkning, men spørgsmålet er, om denne fælles tænkning ikke for længst har modsagt deres død i form af den stigende individualisering, som karakteriserer det senmoderne samfund. Globaliseringen og deraf det amerikanske sprog, som leder i den vestlige del af verden har sat det danske sprogs overlevelse til debat.
Dansk Folkeparti fremsatte i folketinget i 2006 et forslag til en dansk sproglov. Hovedpointerne i DF's oplæg går på, at det personlige brug af engelske gloser, som følge af moderniteten kan ikke undgås da vi ser det engelske sprog i vores fjernsyn, aviser, reklamer osv. Det er derimod i det offentlige, hvor det danske sprog hvor lovgivere har mulighed for at sætte grænser og stille krav. Det danske sprog skal hermed være det sted, hvor danskeren føler sig hjemme og tilpas, og denne følelse af ”at høre til” skulle så kunne fremstille en stigende dansk konkurrence evne på det internationale plan. Men for, at kunne sikre, at det danske sprogs fremtid foreslår DF en sproglov, som har hovedformålet ville være at sikre det danske sprog, som et komplet og sammenhængende sprog. DF er kommet frem til dette da det er ved at være ude af kontrol, DF giver et eksempel med at inden år 2010 skal alle kandidat uddannelser have engelsk, som det primære undervisningssprog. Dette mener de, at en sproglov kan forhindre, så det danske sprog kan blive respekteret, som det danske modersmål.
Det er gratis at oprette en konto