Tidens syn på kvinden i gennem romantikken og modernismen var som Helmers forestilling: kvinden skulle gå hjemme og manden skulle forsøge husstanden. Manden var den dominerende og kvinde skulle indfinde sig herunder. I 1. akt fremstår Nora som en dukke, altså som den typiske kvinde på daværende tid. Gennem teksten bryder Nora ud af sin skal. Hun bryder det typiske kvinde syn og ønsker selvstændighed.
Der er flere konflikter, der tilspidses gennem teksten og frem til det hovedpunkt, hvor Nora bryder op med den konservative tankegang omkring kvindesynet. Da Helmer opfordrer Nora til at opretholde sin fastlåste rolle som kvinde, er dette et typisk eksempel på, at Helmer nyder at være overhovedet i forholdet. Det er forskellige værdier, der præger deres forholds pligt og ære til hinanden. Nora føler, at hun skal opfylde sin mands behov. Hun føler sig forpligtet til at passe ham og låner derfor også penge til at gøre ham rask under sit sygdomsforløb. Noras handlinger over for Helmer er bygget på kærlighed og ære. Helmers opfattelse af deres forhold er anderledes. Han mener, at det kun er ham, der skal stå for det økonomiske. Det at Nora låner penge – til trods for at det er for at gøre ham rask – er en modstridende værdi for Helmer. Den mandlige rolle var central i 1800-tallet og derfor var det Helmer, der satte dagsordenen i deres forhold. Nora har intet at skulle have sagt og har ej heller lov til at påvirke sin ægtefælle.
Det er gratis at oprette en konto