Ultimate Ultimate er en holdsport med fokus på hurtighed, teknik, taktik og fairplay. Holdpræstation og sammenspil er nødvendigt for at score point.
OprindelseDen første flyvende plastictallerken blev produceret i USA i 1948, og i 1968 blev ultimate opfundet på et universitet i USA. Sporten samler de bedste elementer fra andre sportsgrene som fx basketball og amerikansk fodbold i en ny disciplin. Den er derfor den ultimative sport, og deraf kommer navnet. Ultimate er blevet spillet i Danmark siden slutningen af 1970'erne, og der er blevet afholdt danmarksmesterskab hvert år siden 1981.
ReglerTo hold spiller mod hinanden, og hvert hold har syv spillere på banen. En ultimatebane er 100 meter lang og 37 meter bred. Banen er delt op i et midterfelt og to målfelter. Når et hold har discen, gælder det om at kaste den fra spiller til spiller, indtil der er scoret et mål. Man kan kaste discen i alle retninger.
Mål, eller point som det hedder i ultimate, scores ved at kaste discen til en medspiller, der griber den i modstandernes målfelt. Det er ikke tilladt at løbe med discen. Det er dog tilladt at bruge et par skridt på at stoppe op efter at have grebet discen i løb. En ultimatekamp spilles på aftalt tid.
Det er gratis at oprette en konto