Reklameanalyse af Opel og Citroën Opel reklame fra Euroman 2006
Beskrivelse Reklamen reklamerer for en bilmodel der er navngivet Opel Astra GTC, OPC. Teksten oplyser at reklamen blev lavet i 2006. Afsenderen er det tyske bilfirma Opel. Medium er magasinet Euroman, hvor modtageren er læserne af dette magasin. Reklamen vil jeg vurdere til at være Simpel. Altså Bottom up, da varen som er vist er genkendelig. Med hensyn til fortolkningen af billedet, vil jeg sige at denne reklame hører inde under kategorien ”Komplekse emotioner”, da denne reklame spiller overvejende på sociale konventioner det vil sige stolthed, misundelse og evt. social sammenligning. Det mener jeg på det grundlag, at jeg tvivler meget på at folk vil købe en dyr sportsvogn – som symboliserer en del status, eller levestandard – for ikke at vise sig lidt frem i stolthed. Derved synes jeg at dette er en klassisk reklame. Reklamen er delt op i 2 dele. Den første del er tekst, med oplysninger om køretøjets funktioner og medhør, samt Opels’ logo. Den anden del viser et billede af en Opel Astra GTC OPC, som kører op ad en vej. Der muligvis er på en bjergside, da man via udsigten i baggrunden – med bjergtoppene – kan vurdere at man befinder sig forholdsvis højt på billedet. Reklamen henvender sig til overvejende til folk – muligvis typisk til mænd – omtrent de 30 år, som har en interesse i biler. Det mener jeg på det grundlag at man i teksten informerer meget om bilens kørefunktioner, altså; 240 hestekræfter og hastigheden fra 0-100 km/t på 6 sekunder. Oveni mener jeg ligeså at det overvejende er mænd, som går ind for de ”seje” sportsvogne, som det er i dette tilfælde. Bilen er også sænket, hvilket får bilens udseende til have en nuance af en høj hastighedskapacitet. Som regel tænker man på små biler, som lille og hurtigere og større biler som knap så hurtige, og ofte mere robuste. Som sagt er dette ikke en stor eller høj bil, men den er forholdsvis bred, hvilket får den til at se mere solid og robust ud. Hvis man ligger mærke til kameravinklen, som billedet er taget fra; nemlig i frøperspektiv, vil man opdage, at dette ”snapshot” som er taget fra asfalten, får bilen til at se mere dominerende ud, altså mere solid og robust ud. Og når jeg bruger ordet ”snapshot”, så bruger jeg det i forbindelse med, at man har ”taget billedet i farten” altså et ”øjebliksfotografi”, da bilen ser ud til at bevæge sig med høj hastighed. Endvidere informerer teksten, at Recaro-sportsforsæder medfører. Disse sæder er af høj kvalitet – som også er en mærkevare, ligesom Sparco og Vinyl – kun meget få mennesker, uden interesse i biler køber. Teksten I overskriften står der ”Gut, besser, Opel”, som – set bort fra Opel – er bøjningen af ”God, bedre bedst”, hvilket tiltrækker læserens opmærksomhed til tekstens indhold. Ellers er tekstens indhold skrevet denotativt, det vil sige den er skrevet neutralt, altså ord med objektiv betydning. Billedet Når man starter med at følge øjets naturlige vandring, starter man fra det øverste venstrehjørne og kører ned forbi overskriften, man krydser tekstspalten og ned forbi prisen på bilen, og yderligere ned forbi bilens venstre (set fra bilens perspektiv) forlygte, derefter asfaltens hvide markering, som er sløret og fortsætter til slut ned i højrehjørnet. Vejen som bilen kører på er, sløret hvilket er med til at skabe dynamik i billedet. Bilen bevæger sig med høj hastighed op ad vejen, som kameraet skal forstille at følge (som nævnt før: er med til at skabe dynamik). I baggrunden kan man se bjerge, hvor man kan skimte solen, som er ved at gå ned bagved. Solens stråler står lavt på himmelen, hvor den spejler sig i bilens flotte dueblå farve.
Det er gratis at oprette en konto