Der var engang en dreng som gik i sin lokale folkeskole. Han boede i en mindre by nord for København og havde en god familie.
Han var netop startet i 8. klasse og stod overfor valget om han skulle gå til præst eller fravælge dette tilbud. Faktisk ikke et helt nemt valg at træffe.
Han var blevet døbt da han var 5 måneder gammel og hans forældre var medlem af den danske folkekirke, så i kortene og i deres familie historie lå det, at han skulle takke ja til dette tilbud. Men hans forældre havde altid sagt til ham at det var op til ham selv, om han havde lyst til at blive konfirmeret eller ej.
De fleste af hans venner havde tænkt sig at blive konfirmeret – men var det nu det rigtige at gøre for ham. Måske var han lidt i tvivl, måske var han ikke, han viste det ikke helt selv.
Troede han på gud så han gerne ville bekræfte det hans gudmor havde sagt ja til da han var en lille baby. Normalt kunne han godt lide at gå sine egne veje og ikke med strømmen, men hvad med her.
Der var en enkelt dreng i parellel klassen der havde valgt ikke at skulle konfirmeres. I stedet ville hans familie holde en stor 15 års fødselsdag for ham og han sagde at han var glad for det, for så fik han alligevel en masse store gaver også selvom han ikke blev konfirmeret. Det fik drengen til at tænke på om mange mon valgte at blive konfirmeret bare for at få store og flotte gaver. Han måtte indrømme at det også havde været med i hans egne overvejelser. Men altså i bund og grund syntes han jo at det var meget forkert hvis man kun valgte konfirmationen for gavernes skyld. Så det skulle altså ikke være det der fik ham til at beslutte om han vil konfirmeres eller ej.
Det er gratis at oprette en konto