Voksen.. På et tidspunkt skal man blive voksen, men hvornår? Det spørgsmål stiller jeg tit mig selv og andre. Jeg har fået mange forskellige svar på, hvornår man er voksen. Nogen siger, at man er voksen når man er blevet konfirmeret, andre siger, at det kommer lidt efter lidt, ved en 15-17 års alderen når man går ud af skolen, nogen siger også, at det er når man fylder 18, for så bestemmer man over sit eget liv og man er blevet myndig, og mange siger når det først er når man har fået sin uddannelse og skal ud i det virkelige liv, og man er klar til at stifte familie og har fået hus og så videre.
Min kusine, [NAVN B] og min fætter, [NAVN A] er begge på min egen alder. Vi blev alle tre konfirmeret samme år. Et par uger før det blev sommerferie skulle vi til familiefest. Der var blevet lejet et forsamlingshus i en weekend hvor hele familien var samlet. Der var dejligt vejr de dage vi var af sted, så om aftenen sad vi alle sammen udenfor og hyggede os ved bål, boldspil, musik og sprut. Da min kusine spurgte mig, om jeg ikke ville være med til at spørge vores fætters mor, [NAVN C], om vi måtte få en øl hver. [NAVN B], [NAVN A] og jeg måtte godt tage en kasse øl og sætte os ind på værelset og hygge os, men vi skulle sørge for, at de mindre (søskende), der ikke var blevet konfirmeret ikke fik noget. Sådan er det åbenbart i vores familie, at når man er blevet konfirmeret, må man gøre hvad man vil (efter [NAVN C]s mening).
Det er gratis at oprette en konto