Et voksent menneske har 206 knogler, mens et nyfødt barn har 300. Vi mennesker har også flest knogler i den øverste del af vores krop. (som vil sige at hvis vi skære vores krop over vandret vil der være flest øverst)
I ansigtet har vi en del knogler som: Underkæbe – overkæbe – kindben – næseben – pandeben – kranium – isseben – tindingeben -halshvirvel.
Knoglerne ved bryst og ryg religionen er: Rygsøjlen – skulderbald – brystben – ribben – ryghvirvel og så kraveben, men den hører også lidt med til armen.
Knoglerne fra hoften og ned er: Hofteben – bækken – kønsben – sædeben – lårknogle – knæskal – skinneben – lægben – fodrod og hælben.
Armens knogler er: Overarm – albueben – spoleben og håndrod. Ude i fingerne har vi nogle led som gør så vi kan bukke fingerne (og ikke mindst tærerne)
De virker hovedsageligt som et støttesystem for de forskellige dele af kroppen. I tillæg er der nogle knogler som dækker og beskytter visse organer. F.eks. beskytter kraniet hjernen. Brystkassen og rygsøjlen skærmer hjerte, lunger og til en vis grad organerne i øvre del af maven, som mavesæk, lever, milt og nyrer.
Knogler er ikke livløse strukturer. Knoglevævet består af levende celler i et tæt netværk, som bl.a. består af mineralerne kalcium, fosfat og hydroxyapatit. Knoglestilladset fungerer delvist som et lager og forsyningsområde for disse mineraler. Midt inde i nogle af knoglerne er der en blød kerne, rød knoglemarv, som producerer blodceller.
Det er gratis at oprette en konto