Knogler, muskler og doping
Biologi
Amalie Tarp Pedersen
Jeanne Flou Larsen
Biologi
Indholdsfortegnelse
Muskler. side 3
Der findes 3 forskellige slags muskler. Side 3
Hvide og Røde muskelfibre. Side 4
’’Tænkebevægelser’’? Automatisk. Side 5
smidighed. side 5.
Doping side 6
Anabole steroider. side 6
3. Knogler side. 7
Litteratur side 9.
Muskler
I kroppen har vi 639 muskler. De udgør halvdelen af vægten i et menneske. Den største muskel i kroppen er sædemusklen. Det er den, som danner ballerne. Sædemusklen fører benet bagved, så vi kan gå eller løbe. For at få musklen til at bevæge sig, sendes der er signal til nerven og videre til musklen. Når nerveimpulsen når musklen, sker det at den påvirker musklen og derefter trækker den sig sammen. Den største muskel er kæben. Vi kan bære os selv i et ræb med munden, hvis vi ikke havde tænder i munden.
Der findes 3 forskellige slags muskler.
Skeletmuskler som også kaldes tværstribede muskler: Dem har vi 450 af i vores krop.
Glatte muskler: Dem ved man ikke helt, hvor mange vi har af i vores krop
Hjertemusklen: Den har vi kun én af, der er den, der pumper blod ud i vores krop.
Skeletmusklen er de muskler, der forbinder musklerne til skelettet. De påvirker os til at holde os oprejst, og påvirker os til at bevæge os. Hjertemusklen er faktisk opbygget som en skeletmuskel, men den fungere uden vi bestemmer dens sammentrækninger. Den maksimale kraft, en muskel kan udvikle, er primært en funktion af musklens totale tværsnit. Dette er igen afhængigt af antallet af fibre i musklen og disse fibres tværsnitsareal. Antallet af muskelfibre forøges ikke, tværtimod formindskes det med alderen. Muskelfiberens areal kan ændres, og i den raske muskel er brug af fiberen/musklen afgørende for dens størrelse. Inaktivitet giver et mindre og aktivitet et større fiberareal.
Det er gratis at oprette en konto