Begreber til beskrivelse af farver og et billedes farveholdning
Farver skifter karakter i forhold til deres omgivelser. De skal ses i forhold til hinanden. Derfor siger man, at de er relative. Farver kan fx beskrives og analyseres i henhold til deres intensitet, sammenspil ("vægtfylde", kontrastvirkninger, temperatur, symbolik) og meget, meget mere. De vigtigste begreber inden for farvelæren introduceres nedenfor.
Spektralfarverne (intensitet)
(opdelt i primær- og sekundærfarver)
Blandt spektralfarverne – de farver vi ser i regnbuen, en olieplet på en våd vej i solskin, eller en lysstråle, der reflekteres i en prisme – adskiller rød, gul, og blå sig fra de andre ved ikke selv at være blandet af andre farver. De danner derimod grundlaget for blanding af de øvrige spektralfarver og kaldes derfor primærfarver. Blandes disse 3 primærfarver parvist efter formlen gengivet under farvecirklen, fremkommer sekundærfarverne – eller komplementærkontrasterne til primærfarverne. Disse er også spektralfarver, men altså blandingsfarver. Disse sekundærfarver kan yderligere blandes til flere nuancer, der i farveteori benævnes tertiære farver, men som vi ikke skal beskæftige os yderligere med her.
Princippet er illustreret i figuren af den velkendte farvecirkel nedenfor. For alle spektralfarverne gælder, at de er de klareste og reneste og mest mættede farver, øjet kan opfatte. De virker direkte og aktivt på beskueren, fordi de er så entydige i deres farvemæssige udtryk.
Det er gratis at oprette en konto