Statuen forestiller hyrden David, inden han skal kæmpe imod supersoldaten Goliat.
Formanalyse
Statuen er statisk, fordi linjerne i skulpturen er meget bløde, og det får det til at se ud som om, at den er i harmonisk ro. David lægger mest vægt på det ene ben.
Skyggerne på skulpturen bliver primært mest skabt ved former og overgange. Det ser vi blandt andet der, hvor armen går ind over kroppen - og det skaber en skygge, som gør, at han ser mere muskuløs ud.
Hele statuen er hvid. Hvid anses for at være perfektionens farve. Den symboliserer ære, præcision, beskyttelse samt åndelig styrke. Han er fremstillet meget muskuløs - det vil sige, at han er stærk. Derudover ser han meget overlegen ud, idet han kigger til den ene side, mens han bærer sin stenslynge over den ene skulder. Han hen mod den modstander, han lige har overvundet. Hans hænder, fødder og hoved er lavet meget stort, og derfor virker David både kløgtig og eftertænksom. Han virker også handlekraftig og stærk.
Titlen på skulpturen er "David". Det er et drengenavn, som kan betyde "manden efter guds hjerte". Skulpturen er lavet i renæssancen. I den tidsperiode skete der en genfødsel af antikkens sammensmeltning af krop og sjæl, men den fik et nyt udtryk. Mellem antikken og renæssancen havde middelalderens strenge kristne syn på kroppen og kunsten medført en adskillelse af krop og sjæl, hvor sjælen var ren og uskyldig mens kroppen med dens lyster ledte mennesket i fordærv.
Det er gratis at oprette en konto