Finlands økonomi: arbejdskraft, produktivitet og finanspolitik

1. a: Redegør på baggrund af bilag 3 for eksempler på politiske tiltag, der kan påvirke udbuddet af arbejdskraft. Det helt fundamentalle for udbuddet af arbejdskraften kommer med flere forskellige elementer. Dette kan både være af hensyn til antal arbejdstagere og den tid arbejdstageren vil arbejde. Dermed fokuseres der via det samlede udbud af arbejdskraft på det samlede antal arbejdstimer der nu engang bliver udbudt.For påvirkningen af dette kan der også forekomme nogle politiske tiltag, da de politiske tiltag blot skal have en indflydelse på årsagen som den enkelte arbejdstagere har til at udbyde den tid som de nu en gang gør. Herunder dette kan omfatte de timer de føler at de skal arbejde om ugen og hvor tidligt de kommer på arbejdsmarkedet og dermed også hvor mange år de føler at de skal være på arbejdsmarkedet. Nogle eksempler på politiske tiltag der har en indflydelse på udbuddet af arbejdskraft kan være: Forkortet antal lønnede feriedage, formindskelse af tillæg for overarbejde og til sidst hævelse af pensionsalderen, altså den alder hvor man som arbejdstager kan modtage sin folkepension. Hver af disse eksempler påvirker udbuddet af arbejdskraft på forskellige måder og arbejdstageren årsag til arbejde påvirkes også.Det første eksempel som er forkortet antal lønnede feriedage, vil gå direkte ind og påvirke arbejderens årsag til at udbyde den tid de arbejder i. Ved at man går ind og mindsker de lønnede feriedage er den arbejdstageren nødt til at udbyde mere til, altså arbejde længere, for at kunne bibeholde sin nuværende lønindtægt. Lønindtægten er vigtig for arbejdstageren for, at kunne bibeholde sin levestandarder, hvorved de forkortede antal lønnede feriedage vil øge årsagen til at arbejde mere og dermed vil udbuddet af arbejdskraft øges. Dette tiltag fremgår også, som et tiltag, som Finland har fokuseret på i deres mulige reformer. Ved det andet eksempel, som er formindsket tillæg for overarbejde ses det som et klart politisk indgreb, da det allerede er blevet en realitet for de offentlige i Finland. Hvis man derimod gjorde det i det private erhvervsliv, skulle beslutningen tages i form af direkte lønforhandlinger mellem den private arbejdsgiver og fagbevægelsen, hvor man så ikke ser det som en stor politisk beslutning i dette tilfælde. Ved at man går ind og mindsker tillægget for overarbejde kommer der også et mindre økonomisk årsag til at arbejde over de 37 timer, som er en ”normal” arbejdsuge. Dermed vil det sænke udbuddet af arbejdskraft på grund af den manglende årsag til overarbejde. Ved det sidste eksempel, som er hævelse af pensionsalderen ser vi at dette vil gå ind og øge udbuddet af arbejdskraft, da den enkelte arbejdstager næsten bliver presset af de økonomiske årsager, til at arbejde i flere år, da de ikke vil have nogen indkomst indtil de bliver den alder, hvor man kan få sin folkepension. Dette vil altså gøre at den enkelte arbejdstager umiddelbart vil skulle arbejde i flere år, hvor så det samlede udbud af arbejdskraft vil stige.