Finanspolitik: lempelig og stram finanspolitik

Hvad er finanspolitik? Her skal i komme ind på stram og lempelig finanspolitik, og hvornår man skal føre hvilken form for finanspolitik.

Finanspolitik er den politik staten fører når de ændrer på statens indtægter og udgifter med henblik på at påvirke efterspørgslen, idet efterspørgslen påvirker vigtige samfundsøkonomiske størrelser som produktion, beskæftigelse, betalingsbalancen og inflation. Ved at ændre på statens udgifter og indtægter påvirker man altså et lands økonomiske udvikling.

Finanspolitik kan både være aktiv og passiv. Aktiv finanspolitik er, når staten går ind og laver et indgreb, der ændrer statens indtægter og/eller deres udgifter for at påvirke den økonomiske udvikling. Når staten f.eks. går ind og laver skattelettelser for at øge efterspørgslen, så laver de aktiv finanspolitik. Passiv finanspolitik sker ved de automatiske stabilisatorer, som automatisk dæmper virkningen af højkonjunktur eller lavkonjunktur. Indkomstskatten er fx en automatisk stabilisator, idet indkomstskatten automatisk tilpasser sig lavkonjunktur eller højkonjunktur. Ved højkonjunktur stiger befolkningens indkomst fordi flere kommer i arbejde men også pga. pres på lønningerne. Idet befolkningens indkomst stiger, sørger indkomstskatten for, at en del af indkomststigningen går til statskassen, og på den måde dæmpes forbruget og efterspørgslen.

Når man fører finanspolitik skal man enten lempe eller stramme. Ved lempelig finanspolitik også kaldet ekspansiv finanspolitik sænkes statens indtægter og/eller statens udgifter øges, hvilket vil resultere i, at efterspørgslen stiger og påvirker dermed BNP, beskæftigelsen, importen og prisstigningerne til at stige. Hvis man f.eks. nedsætter indkomstskatten, vil forbrugerens disponible indkomst stige og derved øge efterspørgslen på varer, som vil medføre en øget produktion, virksomheder vil derefter have brug for flere medarbejdere, derfor stiger beskæftigelsen og BNP. Man kan også lempe ved at hæve overførselsindkomster som fx SU, eller man kan ansætte flere i den offentlige sektor da det også vil resultere i en stigende efterspørgsel. Lempelig finanspolitik kan altså på kort sigt resultere i øget efterspørgsel, øget produktionen, øget beskæftigelse og en stigning i BNP. Lempelig finanspolitik anvendes når staten ønsker at øge efterspørgslen og herved øge de samfundsøkonomiske størrelser som f.eks. beskæftigelsen. Dette er der typisk behov for ved lavkonjunktur. Ulempen ved dette er dog en forværret betalingsbalance og øget inflation.