Det var en kold dag, vinden blæste og lille Peter havde næsten ikke nået tøj på. Det eneste han havde på, var et par gamle slidte bukser som han havde fået, af hans far før han døde, og en bluse med huller over alt. Peter var kun 11 år, og havde klaret sig selv i 2 år. Hans mor døde, da han blev født, og hans far døde da Peter var 9 år, efter en tragisk ulykke. Peter havde ikke noget sted at bo. Han gik fra gade til gade, for at finde en ledig bænk, at sove på. Peter havde altid ønsket sig at komme i skole og lære at læse, ligesom alle de andre normale børn. Men det var muligt. Da Peter ikke havde penge. Den eneste måde Peter overlevede på, var at sidde på gaden og tikke om mad og drikke. Han var heldig nogle gange, da der kom en familie forbi, som havde overskud og mulighed for at give Peter noget at spise. Peter var ikke særlig stor, han var lille og mager. Peter var e n stærk lille dreng, som havde mod og tiltro ti, at alting nok skulle gå på et tidspunkt. Men alligevel overvejede han flere gange at tage livet af sig selv. Jeg havde jo ingen nytte her i livet, hvad skulle jeg egentlig bruges til her i livet, jeg kan ikke komme i skole, jeg kan ikke få en uddannelse. Det var det Peter lå og tænkte på, mens han var mest deprimeret. Men alligevel valgte han at kæmpe videre og forsøge at overleve længst muligt. Peter tænkte, at dette var enden på livet, men alligevel valgte han at give det en sidste chance, og håbe på, at det ville gå godt. Han gik fra dør til dør, og bankede på, og forsøgte at få et hjem, ved at spørge hver familie, om der var mulighed for, at han kunne bo der indtil han havde fundet et alternativt. Men hver familie afslog det, og sagde, at de ikke havde plads til en til. Peter troede, at dette var enden på livet. Han lagde sig på en bænk, og håbede at han aldrig ville vågne igen. Men midt på aftenen, kom der en familie hen til Peter og spurgte, hvad han lavede der. Han svarede så, at han ikke havde en familie, og dette var hans hjem. Familien så ikke så rig og velhavende ud, men alligevel kom han til at tænke på hans egen familie, eller i hvert fald, det han havde tilbage på et tidspunkt. De spurgte ham så, om han ville med hjem til dem, og få noget at drikke og et sted at sove. Peter så forvirret ud, og vidste ikke rigtig, hvad der skete. Først tænkte han, at det var for sjov. Men efter lidt tid, tog han imod tilbuddet og tog med dem hjem. Familien bestod af en mor, far og en lille pige, som ikke så meget ældre ud en Peter selv. Familien var ikke særlig rige, deres tøj så slidt ud og de så beskidte ud. Men Peter var bare glad for, at der var en familie der ville have ham. Peter følte sig tryg i familien. De var kærlige og søde mod hinanden. Det var længe siden Peter havde oplevet sådan en venlig familie.
Det er gratis at oprette en konto