Forfatterne har fokuseret meget på at opbygge spænding i romanen. Det ses b.la. fordi de har opbygget deres fortælling via berettermodellen. Selvom vi allerede kender slutningen, bliver man stadig grebet af bogen, da der altid er en konflikt. Det kan f.eks. ses der Liam kommer i problemer med Johannes.
Romanens pointe med at fortælle i bagudsyn er at vi for en bedre forståelse af bogen, da fortælleren befinder sig på et senere tidspunkt og ser tilbage på begivenhederne. Dette giver os som læser en fornemmelse og forestilling af begivenhederne, så det hermed bliver lettere at overskue.
Fortæller
I bogen ”dig og mig ved daggry” er der to fortællersynsvinkel. Den ene er Louise som er jeg-fortæller. Jeg-fortæller kan ses, når Louise fortæller om hendes og Liams liv, der de var i live. Den anden fortæller synsvinkel er, når Louise fortæller efter hendes og Liams død. Hvor hun er en alvidende fortæller. Og hvor det er fremstillet, så du skal forstille, at hun er en ånd som ser sin familie og venner. Derfor får vi også en bestemt indre og ydre synsvinkel på bl.a. Ian, far og mor, da vi kun læser om Louises tanker og meninger om de forskellige personer. Det kan f.eks. også være derfor Louises mor fremstår irriterende, da vi kun får et indblik i, hvad Louise synes om hende.
Det er gratis at oprette en konto