Analyse af novellen 'Magneter'

I novellen bliver vi præsenteret for syv forskellige personer, med forskellige personlighedstræk, hvor jeg i min analyse har valgt at sætte fokus på de tre vigtigste personer. Der bliver ikke sat særlig meget fokus på det ydre kendetegn, men mere på det sociale, samt det indre. Gennem handlingen følger vi en ung dreng ved navn Khaled, som bærer rollen protagonist. Han er dansker, med udenlandsk oprindelse fra Mellemøsten, og det finder vi allerede ud af i begyndelsen af novellen. ”Jeg skal lige ind og møde en. Jeg skal ikke købe noget”, sagde Khaled og overdrev sin perkeraccent” (Jørgensen, 2010, s.1). Udseendemæssigt, får vi ikke særlig meget at vide om Khaled, udover, at han er iført en stor dynejakke, som den mistænksomme vagtmand i novellen på et tidspunkt afslører. ”Hvorfor går du i sådan en stor dynejakke? Er det koldt, synes du?” (Ibid., s. 3). Dette fortæller os, at novellen højst sandsynligt foregår om sommeren, eller i hvert fald på en varm dag, hvilket gør det åbenlyst, at Khaled er en amatør tyv. Khaleds persontræk må siges at være naiv, let påvirkelig, umoden og måske lidt modig. Han handler impulsivt, på det Steen og Najib ”tvinger” ham til at gøre. Udefra virker Khaled til at være en hård type, men inderst inde er han følsom. Khaled er måske lidt ensom i sin hverdag, og han virker derfor til at være en lidt desperat type, som vil gøre en masse for at få nye venner. Hans hårde træk er sikkert en efterligning, fra de mennesker han omgås. Hans indre følsomme karaktertræk, vises i slutningen, da vagtmanden tilbageholder ham for anden gang. Her begynder Khaled, at græde, og indser hvor alvorlig situationen er. ”Det er…. Jeg har en besked fra ham, der tvang mig til det her. Prøv at se. Please, min far smadrer mig, du ved, hvordan det er, please, jeg…” Khaled mærkede noget varmt rulle over sin kind, stod han her og tudede?” (Ibid., s. 5). Her bliver det tydeliggjort, at der ingen loyalitet er, i Khaleds og Najibs venskab. Hans handling var i virkeligheden aldrig på grund af tvang, men et forsøg på at opnå respekt og anerkendelse fra Najib, og det ser vi blandt andet i starten, da han vinker til Najib. ”Khaled løftede hånden og vinkede til ham” (Ibid., s. 1). Normalt vinker man ikke til en person man frygter, og lidt senere hen i historien får vi endnu et tegn på Khaleds barnlige opførelse, og hans forhold til Najib. ”Najib ville garanteret have fået ham til at holde kæft. Helt sikker. Gamle idiot!” (Ibid., s. 2). Dette fortæller os, at hovedpersonen rent faktisk ser op til Najib. Han vil gerne være en del af vennegruppen (Steen og Najib), og røveriet kan være et forsøg på, at opnå det mål. Steen får vi ikke ret meget at vide om. Han er mere det tredje hjul i historien, og er en subtil birolle i historien. Man hører ikke meget information om hans karakter, udover at han er en del af vennegruppen, hvor Najib fremstår som lederen.