Analyse af novellen 'Magneter' af Lars Holmgård Jørgensen

Analyse af novellen Magneter af Lars Holmgård Jørgensen, fra novellesamlingen Peggyfriend og andre øjeblikke, anno 2010.

Temaerne er Familie/Karriere, Solo/Gruppe, Individuelbestræbelse/Gruppepres og Procedure/Selvtægt, Moralsk/Amoralsk, Godt/Ondt.

Miljøet virker som værende typisk københavnerområdet, måske i en af de mange forstæder. Personerne er et produkt af deres miljø, og der refereres til ghettolivet, hvilken henstiller sig til det generelle københavnerliv, som ung dansk mand af anden etnisk herkomst.

Personkarakteristikken i novellen, består af syv essentielle personer, de har alle forskellige og nogle har også ens fællestræk. Khaleds funktion i novellen er rollen som protagonist. Hans eksterne karaktertræk er etnisk dansker i en stor dynjakke, mens hans interne er lidt mere komplekse. Khaleds person må siges at være naiv, let påvirkelig, ringe situationsfornemmelse samt en dårlig intuition. Udefra virker hans træk hårde, men inderst inde er han følsom, som man skal se til slut, da Najibs bror, den arabiske vagt tilbageholder ham for anden gang, og Khaled begynder at græde og erkender nu situationen, i alvorens lys. Steen har en mere subtil birolle, man hører ikke megen information om hans karakter. Mest af alt, virker han som værende novellens tredje hjul, for at give fortællingen en trepartsopsætning.Najib er novellens ledende antagonist. Hjernen, ledertypen og den ultimative bagmand, for novellens plot, hviler i Najibs flegmatiske eksekvering. Kopinøglen, som modtageren skal se, ved at læse mellem linjerne, er et værk af hans dumdristige plan, ved at gå bagom sin bros egen ryg. Najib er altså agendaens initiator og ergo situationens bagmand. Han er kold og kynisk, dette demonstreres tydligt i hans truende besked til Khaled: ’’Ind i den butik, eller så slår jeg dig ihjel’’.Kassedamen, skal som biperson, vise sig at være undrende, konfliktsky og ikke mindst passiv. Hun imødegår Khaleds blik kort i novellen, efter hans tilbagevenden, fra mødet med den unge fyr fra grøntafdeling, samt den arabiske vagt. Også da Khaled vil købe hans pærer, spørger hun om han vil vente til hendes substituerende kollega kan overtage disken, da hendes pause netop er begyndt. Khaled presser på, og kassedamens fredelige persona gør, at hun selvfølgelig scanner hans pærer igennem, til trods for hendes pause netop er startet. Den gamle sure mand ved kassen, er per definition en konfliktoptrapper, han anskuer Khaled, og fordømmer ham hurtigt. Han ligger tryk på at referere til Khaled, som Muhammad, hvilken ikke bare er stereotypisk, men grænseoverskridende og racistisk. Han er en karikatur af den danske nationalistiske xenofobi.Den unge fyr fra grøntafdelingen, forsøger at være nogenlunde autoritær, han griber hurtigt fat om situationen, da Khaled igangsætter alarmen, som følge af hans magnetbesiddelse. Den unge fyr fra grøntafdelingen er altså temmelig kontant i hans initiativ, men alligevel udtrykker han en mild form for nervøsitet. Dette udstråler han, ved pludselig at bide sig selv i den ene side af sin læbe, medens han konfronterer Khaled. Den arabiske vagts funktion er som en form for antagonist, men alligevel en rådgiver eller en redningsmand, som det senere skal vise sig i novellens forløb. Udadtil udstråler hans karaktertræk sig som en ung og skallet araber. Han er sammenfattet, men besidder alligevel aggressive udbrud. Hans attitude er hård og kontant med en flair for myndighed. Han er ikke naiv, og efter Khaled og hans affære, holder han alligevel øje med ham over videooptagelserne. Konfrontationen kommer anden gang, da Khaled forsøger at træde ud af butikken, med hans pærer og elektronik. Vagten sætter en stopper for han drengelege, en gang for alle, som Khaled netop tror han har sejret og modtager et V-tegn fra Najib. Khaleds skrøbelige karakter knækker sammen, og erkender alle tyvestregerne samt de medsvorne. Offerrollen er her en naturlig udgangsposition for Khaled, mens han indser situationens alvor. Vagten fordømmer ham, og ringer politiet op. Khaled råber grædende stop, og forklarer han blev truet, hvortil han viser ham hans telefon. Vagten udspørger så, om Najib her var en del af komplottet og indser så, at han har været medskyldig, til den grad at han har stjålet nøglen fra ham selv, hvorefter Najib sleskt har kopieret den. Al dette indser den arabiske vagt, som nu også har vist sig højst sandsynligt at være Najibs egen bror. Den arabiske vagt må træffe en beslutning, hvor han må vægte hans egen realitet og loyalitet. Skal han prioritere og beskytte sin egen familie, og lade Najib komme i første række, eller må han tilsidesætte familien og vægte hans egen karriere højest? Han redder Najibs skin, hvilket siger meget om kontrasterne mellem Najib og ham selv, storebror til lillebror, må han selv i hans professionelle liv, tage en chance for redde ham.