Salvador Dalis Narcissus’ metamorfoseJeg har valgt at arbejde med Salvador Dalis billede ”Narcissus’ metamorfose” fra 1937. Man kan se en linje ned gennem billedet, som funger som en form for spejlingsakse. Linjen er skabt af andre elementer i billedet. På den ene er der er mand, som sidder foroverbøjede over en sø. På denne side er baggrunden meget rød og øde. På den anden side er der et spejlbillede af manden, dog er han denne gang udformet i sten. Baggrunden på denne side er lyser og der er mange flere ting og mennesker. Der er mange diagonale linjer, som skaber et meget dynamisk maleri.
Nogen ville måske se myten om Narkisos i dette billede. Det kan jeg også godt se og forstå. På grund af både navnet, men også det, at manden, måske var i gang med at spejle sig i vandet, for at se på sit smukke ansigt. Dog er det ikke det, jeg tager med mig, når jeg har kigget på dette maleri. Jeg for et helt andet indtryk af ham.
Ved det første blik på billedet, ser det måske lidt uoverskueligt ud, og man ved ikke rigtigt, hvad det er man kigger på. Det hele er meget kaotisk og dynamisk, så ens øjne farer rundt over det hele. Jeg tror, dette er med vilje, da jeg mener, at Dali gerne ville udtrykke en meget desperat og dyster følelse. Som man kan se på den ene side, er der som sagt en mand, der sider forover bøjet. Det er en meget ynkelig stilling, som virklige udståler, at denne mand er ked af det og, jeg synes, lidt patetisk. Til gengæld er det hele på den anden side meget pænere. Manden er der stadig, men alligevel ikke. Der er kun en fysisk repræsentation af ham tilbage. Jeg tror, at den dystre side af billedet, er inden i ham. Hvorimod, den højre side er virkeligheden. Det er dette, der giver mig en meget trist fornemmelse, når jeg ser på billedet. Han er i gang med en indre kamp, men er som sten på yder siden. Er dette måske en smule hårdt sagt, og er der lagt lidt for meget i ubetydelige detaljer ?
Det er gratis at oprette en konto