Nutidens unge piger føler sig pressede af omverdenens forventninger. Det gælder både karakter og udseende. Man skal næsten være lavet af noget helt specielt og have en selvtillid der bare ikke er til at stikke i, hvis ikke man skal blive påvirket af de sociale medier med de meget tynde og smukke piger der, dér fremstår.
Romanen ”Plastic” er et godt bud på identitetskrise og nutidens forventninger om at være perfekt.
I denne stil vil jeg give en analyse og fortolkning af romanen ”Plastic”.
”Plastic” er skrevet af forfatteren Mette Thomsen i 1995. Mona er hovedpersonen, hun vil være perfekt. Mona vil gøre alt for at opnå perfektion. Hendes krop, hendes ansigt, hendes liv, og hendes kærester, alt skal være perfekt og intet er godt nok for Mona.
Mona går igennem mange plastikoperationer for at få det perfekte udseende. Mona er kold og det indre betyder ikke noget for hende. En dag flytter hendes nye nabo ind ved siden af, Vera hedder hun. Vera blander sig i alt hvad Mona fortager sig, og har en meget negativ påvirkning på Monas liv. Det hele resulterer i, at Mona slår Vera ihjel. Mona ender til sidst på gaden som en tyk og grim posedame, hvilket var det værste hun kunne forstille sig.
Det er gratis at oprette en konto