Der findes uendelige værker i litteraturen, der handler om parforholdet. Det er nu ikke så mærkeligt, da parforholdet er et stort omdrejningspunkt i de fleste menneskers liv. Der er igennem tiden blevet skrevet både lange og indviklede romancer og korte og lige til kærlighedshistorier. Lige netop kort, kan man sige om Thøger Jensens novelle ”Så længe Anders cykler” fra 1998. Novellen handler om Helen, hendes mand, Anders og hendes mands bror. Med meget få ord formår Thøger Jensen at skitse et billede af disse mennesker og deres forhold til hinanden. Helens mand, Anders, er cykelrytter, han cykler 1000 kilometer om ugen, det giver plads til at Helen og Anders’ bror kan hygge sig sammen. Med kaffe og kage, samt gåtur med hundene Indurain og Delgado - det giver plads for mange og gode samtaler.
Novellens fortæller er personbunden, her bundet til Anders’ bror. Fortælleren tager form af et ’han’, der i starten af novellen spørger Helen, om hun ikke er træt af at være gift med en cykelrytter. I hele den sidste halvdel af teksten kommer der indre synsvinkel på broderen, vi får her af vide at han er godt tilfreds med at hans bror er cykelrytter. Brugen af en personbunden fortæller, der knytter sig til broderen, giver læseren et indblik i hans tanker og indre følelser. Det giver læseren en bedre forståelse for det, der står mellem linjerne, nemlig at parforholdet mellem Helen og hendes mand måske ikke er så stærkt. Helen er der kun ydre synsvinkel på, det eneste vi ved om hende er, hvad der bliver fortalt gennem fortælleren, broderen, og det han citerer hende for. Vi får at vide, at hun har det fint med, at Anders cykler meget, det giver plads til hende. Selvom Helen bliver beskrevet som smilende, antyder hun måske også, at hun er ked af, at der ikke kan blive tale om børn, da hun ikke vil være enlig mor, når Anders cykler så meget.
Det er gratis at oprette en konto