Jeg nærmer mig stille det højlydte inferno og larmen bliver højere for hvert skridt. Stor, grå og så fandens smuk står hun der. Hun virker for det uerfarne menneske, som det Aller ypperste der er. Vel egentlig også for det erfarne, det kommer nok an på hjertet der mærker. Udefra har man ingen chance for at vide, hvad der foregår på den anden side. En enkelt klaphat kommer slingrende og råbende gående her midt på Østerbro. Jeg går forbi den yderste fæstning, og hun åbner sig med et brag for mig. Lyset fra oven er så overvældende, at jeg må misse med øjnene. Det røde og det hvide danser på.
Jeg kigger ned og opdager de 11 tinsoldater løbe ind på den grønne og helt plane slagmark. Med et starter melodien og 40.000 halstørklæde-varmede stemmebånd begynder at synge. Der er et yndigt land… Jeg mærker mine øjne der som med et trylleslag bliver fugtige, præcis som de gjorde sidste gang, forrige gang og gangen inden den. Nede på banen fløjter feltmarskalen og sætter slaget i gang. Oberst Jon sender bolden tilbage i egen fold, hvor den trykt bliver skubbet fra sergent til sergent. Med et bryderhelvede løs, og der bliver skudt til højre og venstre. Næsten uden at jeg opdager det, ligger bolden i svenskens mål. Menig Nicklas har med et drømmeskud ført Danmark til føring. Vi kan nu trække os ud, uden at tabe ansigt til verdens øvrige lande.
Det er gratis at oprette en konto