Det er næsten en hver drengs drøm. Vi drenge ser det på fjernsynet, og vi tænker omgående bare det er mig. De bedste, bliver lavet af de bedste, men det er ikke så tit. De kommer på forskellige måder og på forskellige tidspunkter, nogen gange er det helt uventet og mirakuløst. Nogen gange er det ren teknik og færdigheder, det er meget sjældent at de er heldige. Nogen gange har de meget stor betyd-ning og er rigtig meget værd. Det er det næsten alle dreng vil opleve, den ultimative drengedrøm.
Jeg snakker om det perfekte mål. Jeg kan lige forestille det hele, det øjeblik hvor man bare glemmer hele omverdenen og kun tænker på nuet. Det øjeblik hvor man bare tænker jeg er den bedste! Det ø-jeblik hvor man får et adrenalinkick og løber over til publikummet og laver en sindssyg jubelscene. Bare følelsen af at alle også er glade på ens vegne. Det eneste øjeblik hvor man vil være glad for at ens stemme er blevet hæs, fordi man har råbt så fantastisk meget. Følelsen af at alle ens holdkamm-erater kommer glidende og råbende af begejstring over til mig, fordi jeg netop har udrettet et fæno-menalt stykke arbejde. Man kan næsten ikke sætte ord på hvor god en følelse det er, det er aldrig et mål man kan lave når man prøver sig frem i ens have. Når man ser det i fjernsynet, får man kun et l-ille kig og så er det det. Det bliver optaget og gemt til om 100 år, man kan få priser for det fantasti-ske mål, men så tænker jeg, er det ikke en pris i sig selv? At score sådan et mål? Er der mange der kan lave så flot et mål? Er der overhovedet nogen som ikke får det at se? Ja, måske i Afrika. Der er sikkert nogen der ikke har råd til et fjernsyn, og dermed går de glip af et vidunder mål! Men tænker de overhovedet på sådan nogen ting? Altså, jeg synes det er fandeme vigtigt at kunne få lov at ople-ve disse ting, men hvad med børnene i Afrika? Tænker de overhovedet de samme tanker? Eller tæn-ker de bare på at overleve? Jeg burde vidst værdsætte mit liv, og mine chancefulde muligheder.
Det er gratis at oprette en konto