’Den grimme ælling’ finder sted i to forskellige hovedmiljøer; Ved andemoderens rede, hvor den grimme ællings æg klækker, befinder vi os ude på landet nær ved en gammel herregård. HC Andersen beskriver det således: ”Der var saa deiligt ude paa Landet; der var sommer ! Kornet stod guult, Havren grøn, Høet var reist i Stakke nede i de grønne Enge. jo der var rigtignok deiligt derude på landet !” hvilket tegner et smukt og idyllisk sted. Venligheden her er dog ikke fremtrædende. Andemoderens tilholdssted kan sammenlignes med et menneskeligt samfund. Det kan beskrives som en øvre klasse, hvor dét at være mindre tiltrækkende eller ikke at passe ind, kan medføre skam og derved udelukkelse, for at familiens rygte kan forblive intakt.
Eventyret kan i forlængelse af disse indsættes i hjemme-ude-hjemme modellen; Den grimme ælling begynder i hjemmet. Men det er tydeligt at der her ikke er nogen idyl at bevare (hjemme). Uden at ællingen sætter ord på sine behov, flygter den ud i verden for at finde den kærlighed og anerkendelse den ikke har kunnet modtage derhjemme(ude). Den går gennem mange hårde prøvelser, hvor den blandt andet bliver foragtet og misforstået før den finder ud af hvem den egentlig er, og finder sit rigtige hjem hos svanerne i haven og med børnenes beundring. Her findes der idyl på et højere plan, end hvor den oprindeligt kom fra (hjemme).
Det er gratis at oprette en konto