Ozlem Sara Cekic forsøger i debatindlægget ”mine drenge er ikke indvandre ” fra Ekstra Bladet at overbevise læseren om, at det er meget forkert at omtale drenge født i Danmark, men med en eller begge forældre som har en anden etnisk oprindelse end dansk, som indvandrerdrenge.
Ozlem Sara Cekic påstand er, at det er forkert at omtale drenge som er født i Danmark, med en eller begge forældre som har en anden etnisk baggrund som indvandredrenge. Ozlem Sara Cekic bruger sine egne to drenge som et belæg for hendes påstand i starten af debatindlægget. De har en eller begge forældre med en anden etnisk baggrund, men er født og opvokset i Danmark. Hendes sønner bliver fremstillet som flittige og gode borgere i samfundet.
Hendes ældste søn har blandt andet aftjent sin værnepligt, citat ”Inden han begyndte på universitet, kunne han også nå at skrive aftjent værnepligt på sit CV. Større loyalitet mener jeg ikke, man kan udvise det land, man er født og opvokset i.”. Den måde hun begrunder sine holdninger virker troværdigt, derfor bruger hun etos i hendes debatindlæg. Hendes to sønner bliver sat i samme bås som ”15-17 indvandrerdrenge, der ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt.” citat af Mette Fredriksen. Ozlem Sara Cekic skriver om hendes børn og får dem til at fremstå som modsætningen af hvad Mette Fredriksen sagde i hendes tale om unge indvandrerdrenge. Derved bruger hun etosappellen og spiller på læserens følelser. Sara Cekic bruger også en del logik og fakta igennem indlægget, og derved bruger logosapellen til at understøtte hendes belæg ” For mig er mine drenge danske. De ser sig selv som danske. Det gør staten også, da de begge har dansk statsborgersskab.”. I slutningen af debatindlægget skriver hun også en rykdækning, citat ”Ja, der er nogle gange unge i alle farver i S-togene, som enten mangler opdragelsen eller har for meget alkohol i blodet.”. Hun bruger lidt brug af styrkemarkører f.eks. ”Det er ualmindeligt trist” og ”Et stærkt fællesskab”.
Det er gratis at oprette en konto