Sara Omar er en dansk-kurdisk kvindelig romanforfatter. Hun har den 30. november 2017 udgivet bogen ”DØDEVASKEREN” som omhandler hendes opvækst i et muslimsk miljø. I denne forbindelse afholdt hun sin nytårstale 2018, hvor hun primært fokuserer på kvinderettigheder.
I Sara Omars nytårstale er hendes centrale budskab at ville leve i en verden hvor begrebet ”kvindeundertrykkelse” ikke eksistere. Hun beskriver klart og tydeligt hvordan det har været for hende og hvordan det er for kvinder generelt, at opvokse i den muslimske kultur. Hun beskriver hvor groft hun selv er blevet behandlet i håb om at samfundet får øjnene op for hvordan virkeligheden ser ud i de muslimske kredse.
Ud fra Toulmins argumentmodel som omhandler sammenhængen mellem påstand og belæg ved argumentationer, er det primært kvindeundertrykkelse, som er Sara Omers påstand i nytårstalen og det faktum at det skal stoppes. For at få os seere overbevist om at der bør sættes en stopper for kvindeundertrykkelse bruger hun flere belæg. ”Du kan forsøge at holde ud og gennemleve volden og undertrykkelsen som en tavs eksistens bag dit slør” udtaler hun sig (l.4-5). Dette er et godt belæg da de fleste kender følelsen af ikke at være god nok og derfor er det håndgribeligt at relatere. I denne udtalelse appellerer hun også primært til patos, da det med at gennemleve vold og undertrykkelse giver os seere en følelse af medlidenhed. Derudover udtaler hun sig også mere direkte om, hvad hendes formål med talen er ved at sige: “Mine ord er ikke brænde til det fremmedfjendske bål. Mine ord er råb om frihed – en bøn om at blive hørt, respekteret og taget alvorligt som kvinde. Og som menneske” (l.42-43). Her er det tydeligt hvad hendes budskab er og hvordan hun forholder sig til kvindeundertrykkelse. Her bruger hun også gendrivelse, hvilket vil sige at hun forholder sig til modtagernes eventuelle modargumenter ved at sige: ”Mine ord er ikke brænde til det fremmedfjendske bål”. Disse er begge eksempler på belæg til at understøtte hendes påstand. Derudover er hjemlen i talen, som er baseret på den almene fornuft, at uanset om man er mand, kvinde eller barn bør man have de samme rettigheder. Hun gør også brug af flere forskellige styrkemarkører som ordet ”udelukkende” der i sætningen: For det er udelukkende ord, der har været mit lys og grunden til min overlevelse i et hav af mørke” (l. 19), er med til at styrke hendes udtalelse. Derudover bruger hun endnu en styrkemarkør i sætningen: ”Fordi du kun er en kvinde” (l. 1). Her er det ordet ”kun” der fungere som en styrkemarkør til at sætte fokus på at man ikke er mere end det, altså i dette tilfælde en negativ ladet styrkemarkør.
Det er gratis at oprette en konto