I Danmark er jeg født af H.C. Andersen

Navneord

Udsagnsord

Tillægsord

Stedord

Biord

Egennavne

Forholdsord

Bindeord

Kendeord

I Danmark er jeg født, der har jeg hjemme,

der har jeg rod, derfra min verden går.

Du danske sprog, du er min moders stemme,

så sødt velsignet du mit hjerte når.

Du danske friske strand,

hvor oldtids kæmpegrave

står mellem æblegård og -humlehave,

dig elsker jeg! –Danmark, mit fædreland!

Hvor reder sommeren vel blomstersengen

mer rigt end her, ned til den åbne strand?

Hvor står fuldmånen over kløverengen

så dejlig, som i bøgens fædreland?

Du danske friske strand, hvor Dannebrogen vajer,

–Gud gav os den–Gud giv den bedste sejer! –

dig elsker jeg! –Danmark, mit fædreland!

Engang du herre var i hele Norden,

bød over England–nu du kaldes svag,

et lille land, –og dog så vidt om jorden

end høres danskens sang og mejselslag.

Du danske friske strand, –

Plovjernet guldhorn finder. –

Gud giv dig fremtid, som han gav dig minder,

dig elsker jeg! –Danmark, mit fædreland!

Du land, hvor jeg blev født, hvor jeg har hjemme:

hvor jeg har rod, hvorfra min verden går,

hvor sproget er min moders bløde stemme

og som en sød musik mit hjerte når.

Du danske friske strand

med vilde svaners rede,

I grønne øer, mit hjertes hjem hernede,