”Vi er ikke frie til at vælge, hvad der sker med os, men vi er frie til at vælge, hvordan vi vil reagere over for det, der sker os. (Fernando Savater)
Citatet er ikke et jeg har hørt før, og ved første gennemlæsning tænkte jeg, at jeg egentlig var enig. Efter et godt stykke tid, kom jeg i tanke om, at det ikke passede helt. Eller, det går an på hvordan man fortolker det. Nogle ting er vi frie til at vælge, og andre ting kan vi derimod ikke gøre noget ved, det er noget der sker med os, uden vi kan gøre noget. Derefter kan man jo sige, at vi er frie til at vælge, hvordan vi vil reagere over for det, og så alligevel ikke. For kan man ikke være så påvirket af noget, at man ikke har noget valg?
Når en af ens kære falder bort, f.eks. på grund af sygdom, og det vil påvirke os fremover, har vi ikke været frie til at vælge, hvad der skal ske med os. Er vi så også frie til at vælge, hvordan vi vil reagere på det? Nogle bliver jo så kede af det, at de kan gå helt ned psykisk. Har de været frie til at ligefrem vælge, hvordan de vil reagere på dødsfaldet? Kunne de vælge, den dag de fik at vide, at den kære var gået bort, om de ville se fremad eller græde? Jeg selv er splittet. Måske kunne de ikke nå at tænke fremad, før sorgen ramte dem. Måske var der for langt op igen, til at de kunne komme videre med egen hjælp.
Det er gratis at oprette en konto