Grønthandler Jonassen havde fået 25 appelsiner på torvet om morgenen. Mens han kørte hjem med dem bag store lastbiler med "frugt og grønt" bagpå, gav han den gamle, svajryggede krikke et arrigt rap over halsen for at få den forbi torvestimlen i en fart. Han var overbevist om, at bilerne fik mere end hestevognene. Han havde selv set en fed, rødhåret idiot slæbe en hel kasse appelsiner op på sit lad. I den kolde vintersol så han det lyne gult og orange allevegne mellem gulerødder og frossen rosenkål og stive, træede vinterporrer. Allerede i går havde der stået i bladene at appelsinerne var "fordelt mellem byens grønthandlere". Jo, det var en rask fordeling. Det var på tide staten greb ind. Hele samfundet var gennemråddent og korrumperet. Der havde været et rend af folk hele dagen i går, der gloede på ham, som om de så appelsiner vælte ud af knaphullerne på ham. For et syns skyld havde de købt lidt suppeurter, nu de var kommet på gaden. Og,, skær lige sellerien over Jonassen, så jeg kan se om den er sort indeni", og ,,så lover De mig et par appelsiner når De får dem i morgen, ikke Jonassen?" Ellers nævnte de aldrig hans navn. Da han kom tilbage fra torvet, sendte han sin kone hjem, fordi han vidste hun ville være ude af stand til at fordele de 25 appelsiner retfærdigt, dvs. en hver til dem der købte alle deres varer ved vognen og ikke fjumrede over torvet til konkurrenten hver anden dag. Stod det til hende, ville hun uden videre hælde alle appelsinerne i favnen på den der kom først.
Det er gratis at oprette en konto