Øvelsens formål var at finde forskellige vandopvarmende apparaters nyttevirkning.
Vi undersøgte en elkedel, kaffemaskine, mikroovn, dyppekoger og elektrisk kogeplade med gryde med låg på.
Teori:
For at beregne nyttevirkningen af vandopvarmende elektriske apparater er det nødvendigt at kende tre forskellige sammenhæng mellem forskellige fysiske størrelser.
Sammenhængen mellem den mængde energi der bruges, når noget (fx et apparat) yder en vis effekt i et bestemt stykke tid:
?E=P*?t
E=energi, p=effekt og t=tiden
[E]=J, [P]=W (JS) og [t]=s
Mængde af energi (fx energi tilført til apparat) er afhængig af, hvor lang tid apparatet er i gang, og hvor mange Joule pr. tid apparatet bruger.
Enhederne passer: JS*s=J*SS=J
Sammenhængen mellem den mængde energi der skal tilføres for at varme et stof med en bestemt specifik varmekapacitet og masse et bestemt antal grader op:
?Q=m*c*?T
Q=Den termiske energi, m=massen, T=temperaturen og c=den specifikke varmekapacitet.
[Q]=J, [m]=Kg, [T]= K eller °C (ligegyldigt, når der er tale om en forskel) og [c]=JKg*grad
Den specifikke varmekapacitet angiver, hvor meget energi det kræver at varme 1 kg bestemt stof 1 grad op.
Den specifikke varmekapacitet er forskellig fra stof til stof. Den specifikke varmekapacitet er bl.a. afhængig af, hvor langt der er imellem molekylerne. Hvis der er kort imellem molekylerne, vil den specifikke varmekapacitet være lav og modsat. Når molekylerne sidder tæt, så vil de nemmere kunne påvirke hinanden, og da varme er hvor meget molekyler bevæger sig (deres fart), vil det kræve mindre energi at øge hastigheden på molekylerne end, hvis de sidder langt fra hinanden.
Det er gratis at oprette en konto