Vi vil forsøge at undersøge nyttevirkningen ved opvarmningen af vand, ved brug af forskellige apparater.
Hypotese og teori:
Jeg mener at en stor del af energien vil blive brugt, dvs. at en stor del er nyttig. Kun en lille del vil gå til spilde, alt efter hvilke apparater vi vælger at bruge. Ved hjælp af forskellige formler, kan vi regne nyttevirkningen ud.
Nedunder vises et eksempel på hvor meget energi der skal bruge for at opvarme 1 kg vand til 1 °C:
Masse (vand)TemperaturstigningEnergi
1 kg1 °C4186 J
Vi finder nyttevirkningen ved at finde ud af hvor stor en mængde energi der omsættes, derefter hvor stor en del der kan bruges dvs. nyttig. Til sidste ganger man tallet med 100, da det skal omregnes til procent.
Nyttevirkning=n, er forholdet mellem nyttig og tilført energi. Det kan regnes med denne formel:
N= E-nyttig/ E-tilført
Fremgangsmåde:
Først afmålte jeg 5 dL (500 ml) vand for hvert apparat. Vandet kom direkte fra vandhanen. Derefter målte jeg start temperaturen i vandet, i alle apparaterne.
Derefter koblede jeg de forskellige apparater til stikkontakterne, igennem Watts up (energi måleren). Måleren indstillede jeg på 0.00 Watthour, og tændte derefter kogepladen, vandet skulle varmes op til ca. 60 °C.
Det er gratis at oprette en konto