Analyse af Charlotte Weitzes novelle 'Spøgelsesbilist'

Teksten ”Spøgelsesbilist” er en novelle skrevet af Charlotte Weitze. Charlotte Weitze er en forfatter, der bliver kaldt for eventyrpigen i den danske litteratur, da hun er kendt for at inddrage eventyrlige motiver i hendes ellers hverdagsagtige historier. Herunder inddrager hun også temaer, som f.eks. overgangen fra barn til voksen og forholdet mellem forældre og børn, hvilket også ses tydeligt i novellen ”Spøgelsesbilist”.

Handlingen i novellen foregår til en julefrokost, denne julefrokost holdes for et ejendomsmæglerfirma. I novellen møder vi Bo, han er med til julefrokosten, og han er en dygtig ejendomsmægler. Dog forlader Bo julefrokosten forholdsvist tidligt og midt i underholdningen der gik ud på at sælge ejendomme der synes umulige at sælge. Bo vælger at køre hjem, på trods af hans berusede tilstand, på sin vej hjem skal han på motorvejen, og opdager hurtigt at han er endt i den forkerte bane, han er altså en spøgelsesbilist. Bo kommer sikkert hjem til sit barndomshjem hvor han er vokset op. Bo vælger at gå ind i sit gamle barndomshjem og tager op på sit gamle værelse, hvor han får tilbageblik fra hans barndom, han ser en lille dreng ligge i hans gamle seng, Efter Bos tilbageblik på sin barndom vælger han at tage tilbage til julefrokosten, hvor Bo er klar til at holde en salgstale for huset der synes umuligt at sælge.Novellen foregår om vinteren, dette ses blandt andet ud fra følgende tekststykke ”Der er julefrokost pa? en restaurant med udsigt over Storebælt”, i samme tekststykke kan der også vurderes at de er til julefrokost ikke langt fra havet da de har udsigt til Storebælt, derudover foregår novellen også i Bos barndomshjem og vejen dertil på motorvejen. Det sociale miljø kan identificeres som en person, der opretholder en facade, han er udadtil en mand, der gerne vil være den tavse, dog er han en meget dygtig ejendomsmægler, der udstråler af selvsikkerhed, dog er bagsiden af historien at han mistede både sin mor og fra til et biluheld, og dette er noget som Bo ikke fortæller til nogen, men bare holder for sig selv.Man får ikke meget af vide om Bos ydre, udover at han går med høreapparat, men til gengæld får man meget af vide omkring hans indre. Man ved at Bo gerne vil være den tavse, dette ses i tekststykket ”Han vil gerne være tavs, den tavse”, men dog vil han eller er han ikke tavs når han skal sælge ejendomme, der er han sprudlende og dygtig som man ellers ikke har set ham før.Bo fremtræder også som en usikker mand, da han har valgt ikke at fortælle folk om sin barndom, selvom den fylder meget for ham.I novellen fremstår der et betydeligt forhold mellem Bo og Lina. Til julefrokosten sidder de ved siden af hinanden, og er på samme hold til konkurrencen om at holde den mest gakkede salgstaler for huse. Da konkurrencen begynder skruer Bo ned for sit høreapparat, og kigger nu kun på Linas mund, han bemærker også at hun har et kønt ansigt, og nogle dejlige øjne, når alt tages i betragtning, opstår der lidt flirt imellem Bo og Lina.Novellens fortælling er ikke kronologisk opbygget, da der forekommer et flashback fra Bos barndom, fra da han boede i sit barndomshjem, et eksempel herfra kan være ”Sådan blev Bo fundet, oppe pa? sit værelse, seks a?r gammel. Det var et par dage efter, at flugtbilisten var kørt fra forældrene”, derudover er kompositionen desuden opbygget efter den tredelte opbygning, da starten er præget af harmoni, hvor man ikke kender til nogle konflikter, det er også her at Bo er til julefrokosten sammen med sine kollegaer, dette er novellens ”hjemme-tilstand”. Novellens midte, er her hvor den største del af fortællingen bliver fortalt, det er her i novellen vi følger Bos køretur hjem til sit barndomshjem og hvor han får disse flashbacks til sin barndom.I slutningen af fortællingen kører Bo tilbage til julefrokosten, hvor der er en forholdsvis åben slutningen.Novellen gør brug af en 3. persons personalfortæller, da fortælleren ikke ved alt om alle personerne, men kun ved alting omkring Bo, da fortælleren også kender til Bos barndom, fortælleren ved blandt andet også hvad Bo han tænker, dette ses i følgende tekststykke ”»Skønne naturomgivelser, have med sjældne planter,« tænker han, her beskriver fortælleren hvad Bo tænker om naturomgivelserne ved hans barndomshjem.