Novellen ”lidt har også ret” er skrevet i 1998 af Bent Haller.
Den handler om en dame, fru Jensen, som har syv børn, hun kender ingen af fædrene, men hun har været sammen med mange forskellige, hun har to brune børn med krøllet hår så der har hun nok været sammen med en afrikaner, og tre andre var lyserøde, så det er nok en hvid mand, og to andre har gul hud og glat sort hår, så det er nok kinesere. Hun bor formegentlig i et rigt kvarter, men omme i en baggård. Man får fortalt at hun ikke bor i det store hvide hus med vinduer mod parken, eller lejlighederne med altankasser. Børnene er blevet træt af øllebrød lavet af råddent rugbrød og ingen øl, og det er vist juletid for børnene siger til hende at juleaften får man flæskesteg og rødkål, så hun må ud og tjene penge, men hun fik kun penge til et glas rødkål, så om aftenen sagde hun at der var flæskesteg og børnene så at hun haltede lidt, men tænkte ikke mere over det, men hun havde skåret et stykke af sit ben. Næste dag fik de igen flæskesteg, og der var de ældste børn nød til at hjælpe for nu havde hun kun et ben. Og efterhånden blev børnene træt af flæskesteg og spurgte om noget andet mad, så en dag sagde moren nu at hun skulle ud på en rejse og ville ikke komme hjem hurtigt. Så hun bad børnene om at slæbe den store jerngryde op i køkkenet og så skulle de gå ud og lege og da de kom ind igen var moren og væk og der stod en gryde fuld af suppe og moren kom aldrig tilbage.
Det er gratis at oprette en konto