Gennem udarbejdelsen af denne opgave, vil jeg udefra denne novelle give mit perspektiv.
”(…) De fleste kender til at være alene, mange har også prøvet at være ensomme. Men kun få har haft det på samme måde som Julie(…) ”. Dette citat gør indtryk på mig, fordi hovedpersonen har ret i, at alle har prøvet at være alene eller følt sig alene i verden i en fase, uden at der var nogen til at hjælpe en. Men samtidig er citatet med til, at minde sig selv om at der også findes nogen som har det sådan hele tiden og der er nogen som har det endnu værre end sig selv.
”(…)Hun var noget der var værre end ensom(…)", dette udsagn får mig til, at tænke, er der noget værre end ensomhed? Hun må virkelig have det hårdt. Hendes problem er at ingen ser hende, heller ikke hendes klassekammerater. De ser hen over hovedet på hende, eller tværs igennem hende. Måske er det værre at blive overset, end at blive mobbet. Fordi man jo rent faktisk er usynlig, i forhold til, hvis man bliver mobbet og folk ved man eksisterer.
Julie vil måske hellere blive mobbet og set, end at bare at være der, og føle sig nærmest meningsløs.
Det er gratis at oprette en konto