Kender du det; en ung pige i gymnasiealderen har brækket armen. Grunden er egentlig lige meget for denne sag. Første gang man ser hende, ynker man om hende og spørger om hun er ok. Man hjælper hende frivilligt med lidt flere ting end normalt: tager ting ned fra hylder, bærer forskellige ting og gør endda ting for hende, som hun godt selv kan. Folk har ondt af hende og spørger tit til hvordan hun har det. Men selv samme pige har 3 måneder efter gået ned med psykiske lidelser. Pigens forældre har nævnt det kort til de nærmeste pårørende til pigen, men ville ikke gå meget i dybden. Første gang de nærmeste til pigen er sammen med hende igen, skuler de ynkeligt til hende, men spørger hende aldrig, hvordan hun har det. De kan godt se pigen ser ked ud af det eller måske bare er mere trist end normalt, og de regner med, det er for at udtrykke at hun ikke vil tale om det. Men hvem ved? Måske har hun faktisk brug for nogle der gider tale om det, i stedet for at gøre det til et tabu.
Op mod 70% af dem med psykiske lidelser svarer at de har haft skjult deres sygdom. Derudover har 30-40% af dem undladt at søge job, fordi de er bange for at skulle fortælle hvilke de problemer de har. Men når problemer som disse bliver skjult, bliver livet langt værre. Det går ud over livskvaliteten. Når man har en psykisk sygdom, har man brug for samme medfølelse, forståelse og omsorg, som mennesker med en fysisk sygdom eller uden nogen sygdom.
Det er gratis at oprette en konto