På trods af forskel i alder, køn og økonomi, kommer vi som mennesker til at stå i nogle situationer, hvor vi bliver nødt til at træffe afgørende valg i vores liv. Med dette valg følger der en angst, som kan åbne vores øjner op til en dybere livsforståelse. Denne dybere forståelse for mening af livet kommer som regel i forlængelse af, at vi bliver mere bevidste om vores eksistens og død. I Europa begyndte denne eksistentialistisk tankegang at blomstre i efterkrigstiden, idet begyndte forfattere gennem litteraturen at søge efter en højere mening med livet væk fra politikken. I forbindelse med denne tankegang skildrer Martin A. Hansens i sin novelle ” Roden” fra 1955 på en realistisk vis, teamet generationsskifte og hvordan ansvaret skulle bærers videre fra den ene generation til den næste i en familie. I det benytter Hansen symbolik og fortælleteknik til at fremvise hovedpersonens dilemma og eksistentielle krise over for læseren.
Tekstuddraget af novellen ”Roden” er skrevet med en implicit personal tredjepersonsfortæller, idet fortælleren hverken kommenterer på begivenhederne eller træder direkte frem i novellen. Fortælleren har indre syn på hovedpersonen, Esben. Det indre syn på Esben ses fx ved ”Det er egentlig mærkeligt, tænker han, at jeg ikke havde et Ord at sige,” (s.1, af.7). Her gør fortælleren det tydligt, at han har et overblik over hovedpersonens tanker. Desuden er handlingen fortalt i nutid, fx siger fortælleren ”Da sætter Faderen sig ned. Øksen synker ned mellem hans Knæ.” (s.1 af.11). Her står verberne ’sætte’ og ’synke’ i nutiden, hvilket giver læseren en følelse af at være med i historien og identificere sig med hovedpersonen. Derudover er novellen fortalt med medsyn, hvor læseren følger handlingen som den skrider frem. Medsynet ses fx, når fortælleren siger ”Han trækker Vejret dybt. Mærker Lugten af Mulden, Lerets jernlugt, Saften fra de friske Hugsaar i Stammen, Lugten inde fra Gaarden, Halmen, Kvæget.” (s.1, af.8). I dette citat følger fortælleren hovedpersonen i handlingen og bruger indre synet på hovedpersonen til at beskrive situationen, som han oplever den gennem sine sanser. Novellen er skrevet hovedsagligt med en scenisk fremstillingsform, derfor har novellen lav fortælletempo. Den scenisk fremstillingsform ses ved fortælleelementer såsom handlingsbeskrivelser fx” Da trækker Faderen Vejret dybere og Sønnen drejer langsomt Hovedet. Møder Faderens Øjne.” (s.2 af.13), indre monolog fx ” Sønnen staar paa Jorddyngen over ham og ærgrer sig over, at han ikke fik den lille Pakke ordentlig Tobak med, han havde liggende hjemme.”(s.2 af.17) og dialog fx ” Børnene og hun skal nok klare sig her hos os, siger Faderen, men de er altsaa efter dig, de dér… de!, Ja, svarer han.” (s.3 af.21-22)
Det er gratis at oprette en konto