Efterkrigstiden. En tid hvor Europa lå i ruiner og mennesket tvivlede på sin egen godhed. Men selv i fortvivlelse, er vi nødt til at have håb. Uden håb vil rammerne for vores eksistens forfalde og livet være meningsløst. Vi vil være foruden livets lunefulde og forunderlige gang. I novellen ”Agerhønen” af Martin A. Hansen i 1947 er vi vidner til en tid, hvor en hel generation er ramt af traumer. I denne generation bliver der tvivlet på håbets eksistens og meningsløsheden fylder.
”Agerhønen” omhandler en families elendighed umiddelbart efter Første Verdenskrig. En aften sidder faderen og læser det samme om og om igen. Moderen syr strømper i samme mønster som faderen, ”… nål ind, nål ud… ” (s.1, l.22) med gentagen handling. Familien er meget fattig på baggrund af krigens konsekvenser, og faderen lever tomhændet med sine egne tanker. Han forekommer fremmed for sin kone og sine børn, der har en tættere relation til hinanden end til faderen. Sætningen ”Han var en mand, anderledes i sindet en de… Men mor og børn var forenet” (s.3, l.82) indikerer, at familiemedlemmerne ikke har forståelse for faderens psykiske mén og derfor har et tættere forhold til hinanden. Kun på et spinkelt grundlag forstår de faderen. Krigen har ikke bare forandret ham, men har også ændret hele familiens økonomiske situation. Det ses eksempelvis i sætningerne ”Moderen stoppede strømper” (s.1, l.22) og ”… petroleumslampen var pudset og skinnede i messingen. Den var uden olie” (s.1, l.27), at familien hverken har råd til nye strømper eller olie til petroleumslampen. Sætningen ”Aftenen gik, og der kom hele tiden sne ned” (s.1, l.12) indikerer, at handlingen foregår på en vinteraften. En både trist og hård årstid for en fattig familie. Men deres elendighed ændres en aften, da en agerhøne rammer døren og mætter familien.
Det er gratis at oprette en konto