SKILDRINGER AF KVINDERS LIVSBETINGELSER I DET MODERNE GENNEMBRUD
”Et dukkehjem” er et dramastykke som er skrevet af den norske dramatiker Henrik Ibsen i 1879. Henrik Ibsen er en af hovedforfatterne i Det Moderne Gennembrud. Man kan se at dette er et dramastykke fordi man blandt andet kan se at der er replikker igennem hele bogen, og at det er blevet delt op i flere akter.
Dramastykket handler kort om en kvinde ved navn Noora som er gift med en mand ved Helmer. Noora har ikke lyst til at være sammen med Helmer mere fordi at hun synes deres forhold er begyndt at blive som et dukkehjem. Hun føler at Helmer og hendes pappa skal bestemme over hende, så hun ikke kan bestemme noget selv. Dramastykket ender med at Noora forlader hendes mand og aldrig vil kendes ved ham igen.
Helmer er en arbejdsmand, som arbejder i banken, mens ar Noora er hjemmegående. Helmer behandler Noora som et lille barn. Han ”bestemmer ”over hende. Som eksemplet her ”Helmer truer med fingeren): Slikmunden skulle vel aldrig have grasseret i byen i dag?” (side 15, L 19). Her for vi af vide at Noora gemmer sine makroner i hendes lomme uden at Helmer ved noget. Det viser at Noora opfører sig lidt som et lille barn/lille dukke som gør noget hun ikke må, da Helmer ikke har ”godkendt” det. Han spiller den her ”fader” rolle overfor hende og behandler hende som denne her ”lille barn/lille dukke”.
Det er gratis at oprette en konto