Gør rede for kvinders vilkår i perioden (ca. 1870-1900)
Kvindernes vilkår har været en diskussion siden tidernes morgen og ind til i dag. Det hele startede i begyndelsen af 1800-tallet, da der både var stigende fokus på dette emne i litteraturen og i samfundet. Stille og roligt var flere og flere kvinder, utilfredse med deres levestil, altså de kunne ikke klare den store magt og indflydelse mænd havde i forhold til kvinderne dengang. Mændene kontrollerede kvinden og sådan var det bare. Kvinderne skulle gifte sig i en meget ung alder, føde og passe børn, lave mad og sørge for at gøre rent. Hver eneste dag. Det eneste job manden sørgede for, var at der var nok brød på bordet. Ellers gik den store forventning til kvinden, som var en form for dukke i hjemmet og samfundet. I 1814 blev der indført undervisningspligt for begge køn, men det blev ikke overholdt eller taget seriøst, især for kvinderne, da det var en form for en trussel mod pigens værdi. Dengang var det religion og traditioner som folk gik meget op i, da det bragte skam over familien, hvis man ikke fulgte reglerne. I 1851 åbnede frk. Zahle hendes pigeskole, hvor man underviste piger i husholdning og sikrede dem at de kunne blive læreinder, hvis de ikke blev af en eller anden grund gift. Samme år udgav forfatteren Mathilde Fibiger “Tolv Breve” hun understregede den intellektuelle ligestilling mellem kønnene, og bogen skabte store reaktioner. I 1855 udgives ”Amtmandens Døtre”, hvor forfatteren, Camilla Collet, satte forsørgerægteskabet til debat og derfra begyndte debatterne at tage over. I 1857 tages kvinders økonomiske og retslige stilling op, søstre og brødre blev ligestillet arvemæssigt, ugifte kvinder over 25 år blev myndige og næringsloven gav ugifte kvinder ret til at drive erhverv. I 1859 kunne kvinder tage lærerindeeksamener og måtte undervise dog kun i pigeklasser. I 1862 åbnede frk. Zahles Seminarium, hvor man kunne blive lærerinde, og i 1867 fik lærerinderne lov til at undervise begge køn.
Det er gratis at oprette en konto