Analyse af Peter Gornsteins kortfilm 'Peaceforce'

I dag lever vi i en corona-tid, hvor alt kan virke polariseret og fjernt. Vi bliver ensomme og ser verden som et mindre rart sted at være. Vores statsminister har sagt, at den almindelige borger skal bruge sin sunde fornuft og vise samfundssind. Dermed skal vi tage stilling til, hvad der er klogt og mindre klogt at gøre, og vores valg har konsekvenser. Da meddelelsen om Danmarks nedlukning kom ud til os alle, begyndte mange således at hamstre fra butikker for at gøre sig klar til at skulle klare sig på egen hånd, for vi frygter netop en dystopisk fremtid, hvor vi skal klare os selv. Sådan en fremtid er lige præcis, hvad vi kommer ind i Peter Gornsteins science fiction-kortfilm Peaceforce (2011), hvor verden præsenteres som polariseret og ødelagt. Peaceforce lever derfor op til vores værste dystopiske mareridt

Kortfilmen er navngivet ’Peaceforce’. Den er instrueret af Peter Gornstein i år 2011. Kortfilmen har en undergenre i form af drama og science fiction. Der ses bl.a. dramatik, da der ses stor desperation og fattigdom. De fattige vil gøre nærmest alt hvad der skal til for at overleve.

I starten af filmen er der en introsekvens, hvor det fremgår, at MISCO præsenterer ’Peaceforce’. Vi befinder os i år 2032 d. 4. august i København. Man ser det der ser ud til at være et computersystem, hvor man kan klage over manglende fornødenheder. Selve handlingen går ud på, at civile i et destrueret Danmark prøver at komme ind under peaceforce-basen, så de kan få hjælp. Hovedpersonen Daniel, der har meldt sig ind i peaceforce-basen, vil gerne ud på sin mission, hvor han skal ud og nedskyde en elefant, der tilsyneladende er til fare for andre. Det skal han først have lov til af sin kaptajn. Man finder med tiden ud af, at peaceforce-organisationen i virkeligheden bare er en flok magthungrende personer, og repræsentanten ude fra de ydre distrikter, der spørger om hjælp til at nedskyde elefanten, gør det i virkeligheden kun for at få fat i kødet fra elefanten, som de fattige skal bruge for at overleve. Landet er således i totalt kaos, og det ses endnu en gang, da Daniel kommer ud på sin mission, hvor man får at vide, at de civile har plyndret den zoologiske have for at kunne spise dyrene – og dermed også elefanten som har angrebet for at forsvare sig. Daniel, som på det efterfølgende tidspunkt godt er klar over, at han er på vej til at skyde en uskyldig elefant, står dermed med det dilemma om, hvorvidt han skal skyde den uskyldige elefant, eller om han skal have det fattige folk på nakken. Han ender til sidst med at give efter, og skyder elefanten op til flere gange. Kortfilmen slutter med, at Daniel går væk fra gruppen - og væk fra den lille pige, som giver ham et sørgende blik.