I dokumentarserien ”Fars pige” følger man den16-årig pige Alva, som har valgt at droppe ud af skolen i 6-7 klasse for at arbejde for sin far, selvom hun ikke laver en dyt på arbejdet. Alva er en teenagepige fra København, som stort set lever livet dejligt og godt pga. hendes fars penge. I en af afsnittende skal Alva til Paris med en veninde og får derfor lov til at få 20.000kr med til at shoppe for. Pointen med alt den shoppen er egentligt bare at få tage en masse billeder af det, for at vise sig frem på de sociale medier. Udover det har Alva en stor drøm om at starte sit eget make-upbrand.
Under serien går en masse forskellige ting igennem hovedet på mig, selvfølgelig har Alva det godt, men hun mangler vel også ting fra den virkelige verden, som hun tydeligvis ikke lever 100% i. fx da Alva er ude og købe alt for dyrt tøj med hendes veninde kommer de ind på emnet med at tale engelsk og tysk hvor Alva nævner ”det kan jeg ikke huske, jeg nåede næsten ikke at have det.” Hvilket viser lidt at hvis hun nu havde været en normal teenagepige, ville hun kunne finde ud af bare lidt af andre sprog. Udover det så mangler Alva jo også en del ting alle andre teenager har, fx Venner, sprogbrug, faglig viden, osv. Men det er jo ikke engang Alvas egen skyld, det er hendes far! Alvas far giver hende lov til at droppe ud af skolen, han giver hende lov til at købe dyrt tøj og smykker for fuldstændig sindssyg mange penge, altså hvad sker der?! Hvis jeg nogensinde spurgte mine forældre om at få de ting som Alva har, ville jeg jo vide allerede inden jeg spurgte hvad svaret var ”NEJ!”. Selvfølgelig kan ens forældre finde på at give en et par bukser eller tilskud til nogle sko eller en trøje, men 2000kr for et par øreringe! Der burde slet ikke være så dyre øreringe, eller kunne du finde på at give det til dine børn? Jeg kunne godt nok ikke.
Det er gratis at oprette en konto