At tro man er noget for en anden, og opdage at man egentligt bare er uden betydning, er barskt. Dette oplever den unge pige i Novellen, ‘Hedebølge’, som er skrevet af Helle Helle i 2000. ‘Hedebølge’ handler om forholdet mellem en ung pige (jeg-fortælleren), og hendes 12 årig ældre kæreste Søren og deres hverdag.
Genren er en novelle da den har et kort og enkelt handlingsforløb, som ca. strækker sig over en uge i sommerferien. Novellen starter med in medias res da hun fortæller ”I sommerferien efter gymnasiet flyttede jeg ind hos Søren. Han var 12 år ældre end mig og ansat på sin fars tankstation”. Det er et kronologisk forløb, og det kan man se når der bliver sagt ”Jeg vågnede først ved et-tiden næste dag”
Sproget er enkelt og let læselig, det er skrevet meget minimalistisk så man skal læse mellem linjerne. Det er skrevet i datid, f.eks. her ”Jeg har aldrig været brunere end dén sommer.”. Novellen er blevet skrevet i punkt prosa hvilket betyder, at novellen er delt i afsnit.
Den er skrevet i 1. person, hvilket gør at vi ser handlingen fra jeg-personens indre synsvinkel, da vi læser hvad hun tænker og føler. ’Hedebølge’ er en novelle, som er fyldt med symbolik, letlæseligt sprog og ulykkelig kærlighed. Novellen er et typisk eksempel på, hvad der kan forekomme, når en kvinde bliver såret af en ældre mand, som hun har startet et forhold med. Der er kun få personer med i novellen, jeg-personen som ikke har noget navn og hendes kæreste Søren og hans familie.
Det er gratis at oprette en konto