Har man vand i en beholder uden luft vil noget af vandet fordampe. Vand har en overfladespænding, som holder sammen på vandet. Kræfterne imellem vandmolekylerne søger at trække dem sammen, men ved overfladen er der kun kræfter fra den ene side, og derfor får overfladen karakter af en hinde. De fleste har faktisk set insekter løbe på denne hinde, enkelte større dyr f.eks., jesusøglen kan faktisk også gøre det (med energisk fodarbejde og store fødder), men i modsætning til de lette insekter kan den ikke stå stille.
Grafen viser mættet vanddamps tryk. Bemærk at der er et vist damptryk også ved 0 grader
Vandmolekylerne bevæger sig rundt og støder sammen, enkelte vandmolekyler vil tilfældigt kunne få fart nok på til at frigøre sig fra vandoverfladen. I rummet i vores beholder ovenover vandet vil der altså være vandmolekyler. Nogen af disse vil ramme vandoverfladen og opfanges igen. Der kommer altså en ligevægt med en vis mængde vandmolekyler i beholderen, hvor der er en vis strøm af molekyler op igennem overfalden og en ned, i ligevægt er de lige store. Når vi varmer det hele vil molekylbevægelserne blive kraftigere og flere vandmolekyler vil være over vandoverfladen. Det viser sig, at de giver anledning til et tryk, man kan måle, og når der er ligevægt kan man får dette tryk som funktion af temperaturen, som en egenskab der kaldes damptrykket.
Det er gratis at oprette en konto