“Ditte” har været på klassetur på et vandrehjem med sin klasse. En fladskærm blev smadret og der kræves erstatning for skaderne. Problemet er, at de 36.500 kr., og den skyldige ikke er fundet, men Ditte ved godt hvem der gjorde det. Det var hendes bedste veninde. Hun sagde tydeligt, at Ditte ikke måtte sige, at det var hende. Men skal Ditte overholde dette?
Det er ikke rimeligt, at veninden beder Ditte om, at holde det hemmeligt. Ditte har et ansvar. Hun føler at hun har et ansvar overfor hendes veninde. De har jo sikkert kendt hinanden i lang tid.
Jeg har ikke været i en situation med sådan et beløb til erstatning, men jeg har prøvet det med en loftslampe. Tilbage i 6. klasse. Vi skulle snart fordeles ud på nye klasser. Vores klasse ville gerne på klassetur, men vi havde ingen penge til det. Så en elev var så flink at ligge sommerhus til. Det var sjovt, at være der, da det lå meget tæt på vandet, og var omgivet af skov. Vi badede i havet, og sejlede i kajak. Men inden vi skulle sove, besluttede min bedste ven sig for, at spille bold indenfor. Mine venner og jeg, sagde selvfølgelig, at det var dumt, og at det ville gå galt. Blot to minutter efter, ramte han loftslampen, og den smadrede. Der var glas over det hele, og min bedste ven stod i måbende chok, som om han ikke vidste, at det ville ske. Forældrene kom ind til os, og spurgte stille og roligt om, hvem der havde gjort det, hvortil vi alle svarede, “det ved jeg ikke,” i munden på hinanden. Jeg ville ikke sladre, da han trods alt var min bedste ven. Samtidig fik jeg dårlig samvittighed over, ikke at sige hvem det var. Jeg vidste, at min bedste ven, havde nogle ret strikse forældre, og kunne blive utroligt sur over noget som en loftslampe til et par tusind. Forældrene krævede 2.500 kr. i erstatning, men da ingen ville sige hvem det var, måtte vi alle give 100 kr. Jeg tænkte på hvordan jeg selv ville have det, hvis det var mig der havde ødelagt lampen.
Det er gratis at oprette en konto