Dette forsøg omhandler at så ærtefrø. Ærteblomstens symbiose foregår nemlig – overordnet set – at bakterierne der er nitrogenfikserede, giver planten aminosyrer gennem at danne bakterieknolde på rødderne. Til gengæld leverer planten sukkerstoffer til de kvælstofs bindende bakterier.
Hvilket er dette eksperiment der afrapporteres.
Nedenfor, til venstre ses n-kredsløbet. Til højre ses selve ærteblomstens ”proces” og eget lille kredsløb.
2. Teori og forventninger
Planter der danner bakterieknolde, kan oftest vokse i meget nitrogenfattig jord.
Det der forventes at ske med ærteblomsten er, at vi vil kunne grave den op og se de bakterieknolde der indeholder nitrogenfikserede bakterier, på rødderne. Nedenunder kan der ses, på første billede, en rodknold fra en lupin, og hvordan den røde farve fremgår. Billede to ses en bælgplantes bakterieknolde der indeholder de nitrogenfikserede bakterier.
Hypotesen går på at finde ud af hvordan ærteblomsten reagerer i sammenhæng med nitrogenkredsløbet.
Det er gratis at oprette en konto